Borgere fremlægger synspunkter til Demokratiets Genklang
Se hele indslaget fra søndagens første punkt, hvor blandt andre Ester Michelsen Kjeldahl deltog.
Søndagens første punkt på den demokratifremmende dagsorden, var et møde mellem borgere og politikere, hvor der kunne fremlægges forskellige synspunkter og stilles spørgsmål.
Sådan lød det søndag formiddag fra ordstyreren på Demokratiets Genklang, Clement Kjærsgaard.
Nu var det nemlig borgernes tur til at stille spørgsmål, og en af dem var Esther Michelsen Kjeldahl, som er klimaaktivist.
- Det er fedt, at det bliver borgernes holdning og krav, der kommer i centrum, og politikerne for en gangs skyld, der bare skal stå og lytte, siger hun.
Politikere også begejstret
Tre politikere var søndag troppet op for at lytte på spørgsmål og synspunkter. Fra Venstre var det Marie Bjerre, fra Liberal Alliance Henrik Dahl og fra Socialdemokratiet Frederik Vad, der er forbundsformand for DSU.
- Jeg er fuldstændigt oppe at køre over det her format. Jeg synes, det har været helt fantastisk at blive konfronteret med nogle borgere, som har nogle også meget følelsesmæssige stærke historier, siger Frederik Vad (S).
Der var også begejstring at spore på den anden politiske fløj.
- Jeg synes, det var rigtig spændende at få sat nogle ting på dagsordenen, hvor det ikke var politikere, der satte det på dagsordenen, men derimod borgerne, siger Henrik Dahl (LA).
Slog ikke helt igennem
Der var mødt borgere op fra nær og fjern, og en af dem var Hans Grishauge fra Gatten, som er glad for, at Clement Kjærsgaard styrer slagets gang, men han var alligevel også overrasket.
- Jeg er overrasket over, at der ikke er flere mennesker, siger han.
Også Clara Roslev fra Aalborg var dukket op til arrangementet.
- Blev du klogere?
- Nej, det synes jeg ikke, men det var spændende at høre om, siger hun.
Se hele voxpoppen med nordjyske borgere, der var til Demokratiets Genklang:
Se eller gense hele programmet fra Demokratiets Genklag på TV2 Nord: