Brand hos bilforhandler - igen

Politiet undersøger branden som forsætlig brandstiftelse.

Kort for midnat i lørdag aften brød en bil af mærket BMW i brand hos Lindstrøm Biler i Vestbjerg.

Ifølge Nordjyllands Politi er bilen udbrændt, og en anden bil er muligvis forsøgt antændt, mens en tredje bil er kommet til skade.

Politiet undersøger branden som forsælig brandstiftelse.

Det er anden gang, at der er brand i biler hos forhandleren. Senest var det i starten af december, hvor otte biler brød i brand.

TV2 Nord har været i kontakt med ejeren af Lindstrøm Biler, men han ønsker ikke at udtale sig om branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland