Brand i stueetagen: Ejendom evakueret

Klokken 17.20 torsdag blev Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi tilkaldt en brand på Ågade i det centrale Aalborg.

Flere opgange i Ågade i det centrale Aalborg blev torsdag sidst på eftermiddagen evakueret, da der var udbrudt brand i en stuelejlighed.

 
 
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Vi sender en del patruljer til stedet, og får sammen med redningsmandskabet evakueret de forskellige opgange, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, til TV2 Nord. 

Branden er formentlig opstået i et køkken, og beboeren i lejligheden, en 23-årig mand er kørt til undersøgelse for røgforgiftning på Aalborg Universitetshospital Syd. Ingen andre er kommet til skade, og klokken 18 kunne de evakuerede beboere vende tilbage til deres lejligheder.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland