Seneste nyt:

Byråd vil ophæve alle kommunale regler i ældreplejen og dagtilbud

Kun kommunale regler, der bevisligt forbedrer ældreplejen eller pasningen af børn, skal opretholdes, vedtog Aalborg byråd i fuld enighed på sit første møde.

Alle kommunalt vedtagne dokumentationskrav og regler inden for ældreplejen og dagtilbud i Aalborg Kommune ophæves 1. juli i år.

Kun hvis politikerne inden da når frem til, at en regel eller et krav “har en særlig begrundelse i at skabe værdi for kerneopgaven”, skal den fastholdes.

Dette opsigtsvækkende skridt tog et enigt byråd i Aalborg mandag.

Kun regler af værdi bevares

Det er ikke første gang, at et byråd beslutter at afbureaukratisere. Det nye er, at byrådet i Aalborg vedtager at “vende bevisbyrden”, så alle de regler og krav, som kommunen selv gennem tiden har indført, skal gives et eftersyn. 

Kun hvis politikerne i det nytiltrådte byråd vurderer, at en regel er af værdi for kerneopgaven, skal den bevares.

I modsat fald bortfalder den 1. juli.

Historisk beslutning

Manden bag forslaget, den radikale rådmand Jes Lunde, kaldte beslutningen “historisk”.

- Der er selvsagt regler, vi ikke kan undvære. Dem, vi skal af med, er alle dem, der er læsset ovenpå alt det andet i den bedste mening, men som ikke i dag giver mening i forhold til kerneopgaven, sagde han.

Hans oprindelige udspil var i løbet af de seneste dage justeret efter en intens mail-udveksling mellem en lang række byrådsmedlemmer - en metode, som nogle politikere var uvant med og en kende forvirrede over, men som andre roste som en god og brugbar måde til i dialog at opkvalificere et forslag.

Stort fremskridt ifølge BUPL

SF og Enhedslisten ville gerne have serviceeftersynet bredt ud til samtlige kommunale forvaltninger, men det var der ikke støtte til. At det netop blev inden for ældrepleje og dagtilbud, man vil fjerne regler, begrundes med, at her er de faglige organisationer, FOA og BUPL, stærke tilhængere af regelforenkling.

Formanden for BUPL i Nordjylland, Liselotte Thomsen, kalder da også vedtagelsen i byrådet i Aalborg for et enormt fremskridt.

- I de seneste år er der strømmet koncepter og manualer ud til pædagoger og ledere i Aalborg Kommunes dagtilbud - noget, der ikke tager udgangspunkt i børnene og det pædagogiske arbejde, men som mest er til for, at politikere og forvaltning kan kontrollere og sætte flueben, lyder det fra BUPL-formanden. 



20170527-133247-L-3925x2575ma

play Skal du køre i bil eller bus i Aalborg i weekenden? Sådan påvirker karneval trafikken

Media Drop 270522 1996 ivha

gallery God stemning på Camp Karneval

20170527-120943-L-4761x3169ma

play Pænt vejr til Aalborg Karneval

20160528-133436-L-1600x1064we

play Læs alt om Aalborg Karneval - sikkerhed, trafik og gode råd

20170527-133247-L-3925x2575ma

play Skal du køre i bil eller bus i Aalborg i weekenden? Sådan påvirker karneval trafikken

Media Drop 270522 1996 ivha

gallery God stemning på Camp Karneval

Til forsiden

Til forsiden