Vært i 'kælder-karantæne': - Det giver anledning til eftertanke

Siden søndag har min kæreste og jeg været isoleret fra hinanden. Det har givet anledning til mange frustrationer og megen eftertanke.

Opdatering

Siden denne artikel blev skrevet, er Malene desværre testet positiv for covid-19. Hun har det efter omstændighederne godt. René er testet negativ af to omgange, og de følger myndighedernes retningslinjer i forhold til at opretholde isolation af Malene. 

Det her er en isolationsberetning fra en kælder i Frydendal. 

Her (i kælderen) bor jeg, mens min kæreste bor i stueetagen. 

Det er ikke fordi, vi er uvenner, men fordi hun er sendt i isolation, og dermed er jeg også – i isolation fra hende.

quote Iklædt hvert sit mundbind kan vi dermed et par gange om dagen sidde for hver sin ende af trappen – med god afstand, og for at være på den sikre side kun i kortere tid – og vende stort og småt.

René Ryom, vært og redaktør, TV2 Nord

René Ryom er både vært og redaktør på TV2 Nord. Nu er han flyttet ind i sin egen kælder.
René Ryom er både vært og redaktør på TV2 Nord. Nu er han flyttet ind i sin egen kælder.

En gentleman er en kældermand

Vores seng i kælderen er nu også min sofa, og vores sofa ovenpå er nu også hendes seng. Vaskebordet i kælderen er blevet mit hjemmekontor, og vores stue i stueetagen er blevet hendes ’bur’, hvor hun rastløst forsøger at få tiden til at gå. 

Forgæves kæmper hun med strikkepinde, krimier og et overforbrug af chokoladekiks, men selv supervåbenet Netflix er ikke nok til at holde kedsomheden på afstand. Det skal retfærdigvis siges, at det var mig selv, der insisterede på at gå i kælderen – man er vel en gentleman.

Renés hjemmekontor i kælderen - med egen vaskesøjle.
Renés hjemmekontor i kælderen - med egen vaskesøjle.

Og her er det så tid til første, større refleksion. 

For kan vi overhovedet tillade os at være irriterede over situationen med tanke på, at der formentlig er nogen, der har levet i en tilsvarende form for isolation de sidste mange måneder? 

Nej, egentlig ikke. 

Og vi prøver også at undgå offerfølelsen (selvom det er svært) og føler i stedet med de, der har været enten isoleret fra hinanden eller omverden i længere tid, for hvor må det være svært.

quote Men med det skærpede syn kan jeg nu endnu bedre se, hvor meget der er blevet ofret, og det fortjener den største respekt. Ingen nævnt, ingen glemt.

René Ryom, vært og kælderbeboer

Samtalemner: Symptomer og strikkeprojekter

Da vi i søndags fik beskeden, at Malene gennem sit arbejde som sygeplejerske har været nær kontakt til en, der er testet positiv med coronavirus, måtte vi straks vænne os til en helt anden måde at omgås og undgå hinanden. Vores spritforbrug er steget markant. Det samme er brugen af engangslatex-handsker, spritservietter, mundbind – og chokoladekiks.

Malene sidder og kigger ned på René i kælderen. Hun har for en kort sund taget mundbindet af for billedets skyld.
Malene sidder og kigger ned på René i kælderen. Hun har for en kort sund taget mundbindet af for billedets skyld.

Iklædt hvert sit mundbind kan vi dermed et par gange om dagen sidde for hver sin ende af trappen – med god afstand, og for at være på den sikre side kun i kortere tid – og vende stort og småt. 

Jeg vil typisk vide, hvordan hun har det (symptomalarm!), og hun vil typisk tale om strikkeprojekter, indkøbsønsker eller VM i håndbold.

Det er hårdt, og det er mærkeligt. 

Og selvom incidens-, kontakt- og andre vigtige tal heldigvis ser ud til at bevæge sig i den rigtige retning – nedad – føles det her i kælderen kun som et lille plaster på vores corona-bekymrings-sår. 

Hvorfor skulle det lige være Malene, der endte som nær kontakt og dermed i isolation? Hvad hvis hun rent faktisk er smittet? Er jeg så også smittet? Og hvad med de uhyggelige historier om senfølger, der begynder at dukke op?

Men midt i al selvmedlidenheden er der igen brug for lige at zoome ud. 

Vi har begge to stadig vores jobs, vi har heldigvis ikke mistet nogen af vores nærmeste, vi er begge (relativt) fit for fight, og vi kan dermed gøre os forhåbninger om, at vi i løbet af det kommende halve-hele år igen kan kramme, danse, feste, leve – både med hinanden, vores familie og venner.

Coronatruslens indtræden i vores lille hjem har givet et uhyggeligt skærpet syn på de bekymringer (og besværligheder), der knytter sig til at være måske-smittet eller endnu værre; rigtig-smittet. 

Men med det skærpede syn kan jeg nu endnu bedre se, hvor meget der er blevet ofret, og det fortjener den største respekt. Ingen nævnt, ingen glemt. 

Selv ikke de, der slipper så nådigt igennem, at de kan nøjes med hjemmeisolation i kælderen.



Seneste nyt

fra Nordjylland