Cyklist på hospitalet efter højresvingsulykke

En mandlig cyklist er fredag eftermiddag endt på hospitalet, efter en personbil kørte ind i ham i Aalborg.

En mandlig cyklist er endt på hospitalet, efter han blev påkørt af en personbil i Aalborg fredag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Cyklisten er ikke kommet alvorligt til skade, men blev kørt med ambulancen til hospitalet for at blive tjekket, siger han. 

Ulykken fandt sted på hjørnet af Strynøgade og Østre Allé, hvor cyklisten blev påkørt, da personbilen svinger til højre. 

Jesper Sørensen kender ikke nærmere til ulykken og kan derfor ikke oplyse, om årsagen til påkørslen skal findes hos cyklisten eller føreren af personbilen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland