Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da hendes søn og mand trillede ind på hver deres operationsstue, stod tiden stille

Foto: Privatfoto

Far Alex, storebror Liam, mor Mona og lillebror Lukas i hjemmet i Uggerhalne.

2-årige Lukas var alvorligt syg og havde brug for en ny nyre. Hans far sagde med det samme ja til at donere sin.

Det skrasler i telefonrøret. Det er midt i ulvetimen, da jeg ringer til Mona og Alex Brønnum Berg Kristiansen fra Uggerhalne for at høre, hvordan de – og ikke mindst deres søn Lukas - har det.

I baggrunden er der liv. Barnestemmer. På skift hjælper den ene af forældrene sønnerne Lukas og Liam, mens den anden taler med mig i telefonen.

- Vi har det godt. Vi lever næsten som en normal familie og går begge to på arbejde igen, siger Mona Brønnum Berg Kristiansen.

TV2 Nord fulgte familien i serien ”En nyre fra far” fra 2022. Se første afsnit her – og find alle afsnit her.

En nyre fra far (S1:E1)

Et helt normalt liv. Næsten. 

Det er en uvant fornemmelse for familien. For siden sønnen Lukas kom til verden 3. september 2019, har det meste handlet om ham og hans helbred.

Ingen betænkningstid

Lukas er født uden nyrefunktion, og han var i sine første to år koblet til et dialyseapparat mange timer i døgnet, mens han sov. Det fungerede udmærket, men det var ikke en holdbar løsning.

Lukas skulle have en ny nyre.

Lukas blev født med en klap i urinvejene, der betød, at han skød urin tilbage i nyrerne, da han var i sin mors mave. Det ødelagte nyrerne. Foto: Storypark Media

Ventelisterne til nye organer er dog lange. Ved udgangen af 2022 stod 388 patienter på venteliste til en ny nyre. 

Men så var der en læge, der fortalte forældrene Mona og Alex, at Lukas kunne modtage en nyre fra en voksen og levende donor.

- Allerede inden jeg vidste, at det var en mulighed, havde jeg besluttet mig for, at hvis min nyre kunne bruges til noget, så skulle den bruges, siger Alex Brønnum Berg Kristiansen.

- Det var surrealistisk

2. november 2021 blev den store dag, hvor Lukas skulle have sin nye nyre.

Lukas efter transplantationen. Foto: Storypark Media

Far og søn blev gjort klar til operation, og Mona så, hvordan to af de vigtigste personer i hendes liv blev kørt til hver deres operationsstue.

- Det var surrealistisk, og jeg befandt mig i en boble. Jeg kan næsten ikke huske noget. Jeg fik først ro på mit nervesystem, da jeg fik at vide, at Alex var kørt på opvågningen, og at jeg kunne se ham. Da jeg havde set ham, ventede jeg på at få at vide, at Lukas havde det godt, siger hun.

Kortvarig lykke

Transplantationen gik godt.

Familien kom hjem til Uggerhalne og fik for første gang fornemmelsen af, hvad det vil sige at være en helt almindelig familie på fire.

Men lykken varede kort. I juledagene blev Lukas indlagt med blodforgiftning og kom i respirator. Han var mere syg end nogensinde før.

Foto: Storypark Media

Lægerne vurderede, at Lukas’ egen nyre, som stadig var i kroppen, forårsagede den forværrede tilstand, og derfor fjernede de den.

Hurtigt fik Lukas det bedre, og 1. februar 2022 kom Lukas endelig hjem.

Er startet i børnehave

Der er nu gået snart halvanden år, siden optagelserne til ”En nyre fra far” stoppede.

I mellemtiden har familien stille og roligt forsøgt at finde ud af, hvordan man skaber en normal hverdag.

I marts i år startede Mona på job igen efter at have gået hjemme i 3,5 år med Lukas, som er startet i børnehave.

Foto: Privatfoto

- Børnehaveopstarten er gået over al forventning, siger far Alex og forklarer, at Lukas fortsat skal have vand gennem en sonde i maven for at sikre, at han får nok væske.

En opgave, som pædagogerne hurtigt er blevet fortrolige med at løse.

Før fik Lukas fuld sondeernæring, men i januar lærte han selv at spise, og i april stoppede han helt med sondemad.

Lukas og storebror Liam. Motorisk klarer Lukas sig godt, mens han stadig er lidt bagud med sproget. Foto: Privatfoto

Den hurtige udvikling og Lukas’ øgede selvstændighed kan nogle gange virke overvældende.

- Det er meget mærkeligt at skulle give mere slip på Lukas. Bare det at gå på arbejde begge to, som andre almindelige mennesker gør, har været hårdt mentalt, siger Mona Berg Brønnum Kristiansen.

I alarmberedskab

Selvom alt ser godt ud udadtil, har det store pres som forældre til et alvorligt sygt barn sat sine spor.

Mona og Alex er konstant i alarmberedskab, og det seneste halvandet år har da også budt på et par ”babu-babu-ture”, som Alex formulerer det. 

Blandt andet da en fejl i en blodprøve betød, at lægerne mistænkte, at Lukas havde begyndende lymfekræft.

Foto: Privatfoto

Mona har perioder, hvor hun vågner om natten og ikke kan sove igen, før hun har tjekket, om Lukas trækker vejret.

- Han sover stadig inde hos os, fordi jeg ikke kan lægge ham fra mig. Jeg skal have ham tæt på mig. Det er svært for mig at give slip, siger hun.

Fysisk har far Alex det udmærket efter at have afgivet sin nyre. Men den hårde periode har sat sig som ekstra kilo og nedsat koncentrationsevne.

- Jeg har svært ved at fordybe mig i ting i min fritid, fordi jeg har været vant til, at der skulle ske noget med Lukas mindst en gang i timen, siger han.

Foto: Privatfoto

Det har også til tider slået gnister mellem Mona og Alex, når energien har været helt i bund, og den dårlige samvittighed overfor Lukas’ storebror Liam har banket på.

- Vi har haft nogle interne kampe og uoverensstemmelser i forhold til, hvad Liam skal have lov til. Han er jo blevet glemt noget af tiden, siger Alex Brønnum Berg Kristiansen.

- Han er supersej

Lukas går fortsat til kontroller i både Aalborg og Odense og skal leve med konsekvenserne af at være født uden nyrefunktion. 

Det er en helt anden dreng, vi har i dag

Alex, far til Lukas

En transplanteret nyre holder ikke evigt, og Lukas går under kategorien ”kronisk nyresyg”.

Den alvorlige blodforgiftning i juledagene i 2021 betød desuden, at hans binyrer blev ødelagte, og derfor bliver Lukas medicineret med Hydrokortison.

Lukas og storebror Liam i Fårup Sommerland. Foto: Privatfoto

Der er også bestemte lyde, han har meget svært ved.

- Han reagerer på brummelyde eller lyden af en pumpe, fordi han har været i CT-scanner og røntgen. Det har sat sig i ham, siger Mona Berg Brønnum Kristiansen og fortsætter:

- Men det er næsten det eneste. Han er supersej og klarer det hele i stiv arm.

En helt anden dreng

Mona og Alex valgte at invitere seerne helt tæt på og fortælle deres historie i ”En nyre fra far”, blandt andet fordi de ville sætte fokus på organdonation.

- Jeg havde slet ikke tænkt på, at det var vigtigt at tage stilling til organdonation, før vi fik Lukas. Men det kan få stor betydning, siger Mona Berg Brønnum Kristiansen.

- Vi kan helt konkret se den forskel, der er på at have en nyre, der fungerer, og en, der ikke fungerer, siger hun.

Foto: Privatfoto

For Lukas gjorde nyren fra hans far en verden til forskel.

- Det er en helt anden dreng, vi har i dag, siger Alex Berg Brønnum Kristiansen.

Se ”En nyre fra far” her - og find alle tre afsnit ved at klikke her.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøvetid' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun formentlig aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


- Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere rigets sikkerhed

Jacob Kaarsbo ser det som en pligt at dele ud af sin viden og erfaring.

Hans CV er ikke som de fleste andres.

Efterretningstjenesten, FN's Sikkerhedsråd, EU-kommisionen og Europaparlamentet står på listen over steder, hvor nordjyske Jacob Kaarsbo har arbejdet.

I 15 år var han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det var et hemmelighedsfuldt job. For gennem jobbet fik den 54-årige nordjyde kendskab til flere af Danmarks hemmeligheder.

Derfor skal han nu tænke sig om, før han taler.

- Jeg skal tænke meget over, hvor meget jeg deler. Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere nogens eller rigets sikkerhed. Jeg må kun fortælle generelt om nogle ting.

I efterretningstjenesten arbejdede han blandt andet som efterretningsofficer, souchef for Kontraterror og Mellemøstchef, hvor han beskæftigede sig med terrortrusler.

- Det var et virkelig spændende arbejde. Nogle dage var det nørdet og detaljeret, andre dage skulle ministre orienteres, og lige pludselig befandt jeg mig i Irak med en pistol i baglommen, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Tæt på Saddam Hussein

Men der er især én ting han aldrig vil glemme fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nemlig udsendelsen til Irak.

For da han ankom til det næsten 40 graders varme land, blev han straks udstyret med en pistol i baglommen. Det var langt fra noget, han var vant til.

- Jeg var ikke særlig god til at skyde, men det var jeg bare nødt til at kunne. Man skulle hele tiden være klar. Det var ret specielt, siger han.

Jacob Kaarsbo fik derfor skydeundervisning, mens han befandt sig i det krigsramte land. Her opholdt han sig i tre måneder. Selvom eksplosionerne dagligt lød omkring ham, var han ikke synderligt påvirket af det.

- Jeg tager tingene rimelig roligt. Det kan måske, i nogle henseender, være et problem. Men i tilspidsede situationer er det til gengæld meget godt, at jeg ikke lader mig forstyrre af, at der for eksempel er eksplosioner omkring mig, siger han.

Men som om det ikke var nok, boede han også meget tæt på en ganske særlig og ikke mindst farlig person.

Nemlig Saddam Hussein.

- Det var surrealistisk. Han blev holdt fanget i et lille slot på den base, hvor jeg også boede. Om morgenen løb jeg tit omkring den lille sø, hvor slottet var, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke, hvad der mon foregik derinde, og hvad han mon tænkte.

En verden i brand

Private forhold og 'noget' på de indre linjer, var ifølge Jacob Kaarsbo årsagen til, at hans karriere sluttede i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nu arbejder han som selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator på TV2.

- Sådan som den tilspidsede internationale situation er nu, synes jeg, at det er nødvendigt at få vendt og drejet tingene i den offentlige debat, siger Jacob Kaarsbo.

Han beskæftiger sig med konflikter over hele verden. Selvom store dele af verden er i brand, er der især én ting, der bekymrer ham.

Valget af Donald Trump i USA.

- Det bekymrer mig meget. Også at der er så stor mangel på beslutningskraft i flere europæiske lande. Vi skal kæmpe for, at vi kan sprede den stabile beslutningskraft, vi har i Norden, siger han og fortsætter:

- Vi skal absolut tage bestik af, hvad der foregår på globalt plan. Hvad gør Trump? Vil han, eller vil han ikke sikre Europa. Skal vi kunne agere selv?

Han ser derfor på sit nuværende job som værende enormt vigtigt. Især nu, i en tid, hvor verden udvikler sig.

- Frem for at lægge os hjem under dynen, så tror jeg på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er engagerede. Og det er min erfaring, at ulykker sker, når vi prøver at vende blikket væk, siger Jacob Kaarsbo.

Du kan se hele interviewet med Jacob Kaarsbo i Indblik på TV2 Nord Salto den 4. december. Men du kan også se det lige her.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (03.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Per sælger populære træsko, men én trend har han aldrig forstået

Foto: Ib William Christensen

Kunderne elsker Per Severinsens træsko. Elling Sko har 60 års jubilæum.

Elling sko har 60 års jubilæum. Hvis man ved, hvad kunderne vil have, så kan man godt drive skoforretning, selvom beliggenheden er lidt ude på landet, lyder det fra indehaveren.

Han har dem i alle farver med nitter eller polkaprikker, og folk kommer langvejs for at købe dem. Per Severinsen sælger 700 par træsko om året i sin skobutik i Elling nord for Frederikshavn.

- Jeg har eneforhandlingen i hele Danmark af de originale svensker-træsko. Dem sælger jeg rigtig mange af, siger Per Severinsen, der er indehaver af Elling Sko.

Den lille butik fejrer i de her dage 60 års jubilæum på samme adresse. Det var Pers forældre, der startede forretningen, og Pers bedstefar var også skomager.

- Butikken startede i 1964, hvor udvalget kun var gummistøvler og træsko. Det var træsko, som min far sad og lavede nede på værkstedet. Han sad og flækkede dem dernede, husker Per Severinsen.

Selv skulle han egentligt slet ikke ind i skobranchen, men omstændighederne ville det anderledes.

- Min mor blev syg i 1995. Så bad min far mig om at træde til, forklarer Per Severinsen.

Fødderne har ændret sig

Sådan blev den uddannede maskinarbejder skomand. I begyndelsen var butikken på kun ni kvadratmeter. Siden er den udvidet til 135, og i dag er der også webshop, og der sælges alle former for sko og støvler. Per har oplevet, at både skomoden og kundernes fødder har udviklet sig gennem tiden.

- Folk de får bredere og bredere fødder og flere problemer med fødderne. Så er det vigtigt, at man som butik her lidt ude på landet har fodtøj både til knyster og til hammertæer, siger Per Severinsen.

Per står fuldt ud ved, at han ikke altid sælger de nyeste trends. I butikken bliver der vægtet komfort frem for mode, og det kører kunderne gerne langt for.

- Jeg har meget små fødder og døjer med at finde sko rundt omkring. Så blev jeg anbefalet at køre herud. Nu har jeg faktisk købt tre par støvler, og så kan jeg klare mig i et stykke tid, siger Anne-Mette Pedersen, der kørt til Elling fra Hjørring for at købe fodtøj.

Kønne er de altså ikke

Per sælger også noget, han slet ikke kan forstå, at kunderne vil have. De berygtede clogs. Det er en trend, han aldrig har forstået, men han er så meget købmand, at han ikke forsøger at overtale kunderne til at købe noget andet, når de efterspørger clogs.

Per Severinsen forstår overhovedet ikke at der er kunder, der vil gå i clogs.

- Clogs er ikke pæne på nogen som helst måde. De kan være rigtig praktiske for mange, men kønne, det er de altså ikke, siger Per Severinsen, mens han indrømmer, at han også selv har haft et par clogs for flere år siden.

Synger Elling sko på sidste vers?

Selvom Elling sko er en, for Per, stolt familievirksomhed, har børnene andre planer i livet. Og der er derfor ikke nogen af børnene, der vil overtage butikken. Og det kan Per trods alt godt forstå, for de lange arbejdsdage i butikken gør, at timelønnen i at sælge sko i Elling ikke er særlig høj. Per Severinsen tror derfor, at han bliver den sidste i familien, der sælger træsko i Elling.

- Det bliver sikkert vemodigt på det tidspunkt. Det må jeg tage som det kommer, siger skomanden fra Elling.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (Tirs 031224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder: