Danmarks nye Demokratifestival er i gang
Demokratiets Genklang er nu offcielt skudt i gang for første gang nogensinde.
Nu er Aalborgs første demokratifestival, Demokratiets Genklang, startet. Festivallen, som er arrangeret af tv-vært og foredragsholder Clement Kjærsgaard, finder sted i Musikkens Hus.
Danmarks nye Demokratifestival - det er hvad, Musikkens Hus i dag har slået dørene op til. Scenen ved Demokratiets Genklang får besøg af partiledere, eksperter, aktivister og kunstnere.
- Vi går efter at skabe en festival, som oprigtigt formår at bygge bro mellem samfundets mange forskellige grupper af borgere, siger tv-vært og foredragsholder Clement Kjersgaard.
Demokrati hele vejen rundt
Til festivallen kan der også opleves eksklusive arrangementer for det nordjyske erhvervsliv. Det er blandt andre Stine Bosse og de to tidligere statsministre Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.
- Det er jo en demokratifestival, vi laver, og processen omkring planlægningen af den er dermed også så demokratisk som muligt. Det betyder, at oplægsholdere også får lov at sætte deres helt særlige præg på festivalen, og festivalens temaer er de emner, som vi har oplevet størst interesse omkring fra både erhvervslivet, medierne og politikerne, siger Clement Kjersgaard.
TV2 Nord sender direkte igen mandag 6. september klokken 19.50.