Dement 84-årig efterlyst: Kvinden er fundet i god behold

Politiet til stede foran plejehjemmet under eftersøgningen af kvinden. Foto: Per Frank Paulsen

Den demente kvinde blev fundet i Kennedy Arkaden af en opmærksom borger, efter at have været efterlyst i halvanden time torsdag aften.

OPDATERING: Kvinden blev fundet i god behold ved 22-tiden i Kennedy Arkaden ved rutebilstationen i Aalborg, hvor hun havde taget ophold. Det var en opmærksom borger, der fandt hende og underrettede Nordjyllands Politi. Kvindens pårørende er underrettet. 

Nordjyllands Politi efterlyser en 84-årig kvinde, som torsdag aften gik fra sin lejlighed på plejehjemmet Vestergården på Annebergvej i Aalborg.

Hun er sidst set på plejehjemmet klokken 17. Kvinden er dement og kan ikke selv finde hjem til plejehjemmet.

- Vi søger med flere patruljer, men vil også meget gerne have hjælp til at finde hende. Hun befinder sig jo i et område med mange mennesker i det centrale Aalborg, så vi håber på, at nogen har set hende og kan give os et praj, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.

Foto: Per Frank Paulsen

Han understreger, at borgerne også meget gerne må lede efter kvinden i skure, udhuse, carporte og opgange, da hun kan have søgt ly for natten her.

Har du set kvinden, eller har du yderligere oplysninger i sagen, hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.

Signalement af den efterlyste kvinde

  • 84 år
  • Ca. 160 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Skulderlangt gråt håt
  • Iført en bordeauxfarvet fleecetrøje og beigefarvede bukser

    ​​​Kilde: Nordjyllands Politi

Foto: Per Frank Paulsen

Forsiden lige nu