Demonstration imod hjemsendelse af syriske flygtninge på Gabels Torv i Aalborg

Onsdag blev der i Aalborg demonstreret mod den danske hjemsendelse af syriske flygtninge.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International arrangerede onsdag 25 demonstrationer landet over for at sætte fokus på hjemsendelse af syriske flygtninge.

I Aalborg foregik demonstrationen på Gabels Torv, hvor der blev holdt taler og sunget sange. Demonstranterne er utilfredse med, at myndighederne er begyndt at tage opholdstilladelser fra syriske flygtninge for at udvise dem til hjemlandet. Kravet fra demonstranterne er, at myndighederne stopper udvisningerne, fordi det stadig er farligt for flygtningene at vende hjem.


Seneste nyt

fra Nordjylland