LIGE NU:

Den kan køre af sig selv - men sne og is er for meget for den førerløse bus

To gange i denne uge er driften indstillet for den nye førerløse bus på ruten i Aalborg Øst, fordi sneen driller teknikken.

Den er smart, den er sød - og så kan den køre af sig selv. Næsten da, i hvert fald.

Den førerløse bus fascinerede mange nordjyder ved sin premiere i marts i 2020 og var da også med til at gøre Astrupstien i Aalborg Øst til 'first movers' på området.

Men den førerløse bus har nu mødt sin overmand - og han hedder Hr. Sne.

Både mandag og onsdag i denne uge blev Aalborg Kommune nødt til at indstille driften af bussen på den 2,1 kilometer lange rute, fordi den ikke kan køre, når der ligger for meget sne og is på vejen.

- Lidaren (radar, red.) kan ikke skyde sine lysstråler langt nok ud til at "se" nok til at kunne scanne sine omgivelser i en 360 graders vinkel, som den ellers plejer, når der har været kraftigt snefald. Og derfor stopper bussen med at køre - for en sikkerheds skyld, fordi den jo ikke kan registrere vejen ordentligt, forklarer projektleder ved Trafikplanlægningsafdelingen i Aalborg Kommune, Maria Vestergaard.

quote Bussen med at køre for en sikkerheds skyld, fordi den ikke kan registrere vejen ordentligt

Maria Vestergaard, projektleder ved Trafikplanlægningsafdelingen i Aalborg Kommune

Hun medgiver, at det er ærgerligt, når bussen ikke kan køre på grund af sneen. Men indtil videre har der ikke været klager.

- Folk ved godt, at bussen er et forsøgsprojekt. Den er første bud på den nye teknologi, så der vil være nogle fejl, som skal rettes hen ad vejen. De senere modeller vil jo indeholde mere avanceret teknologi, fortæller Maria Vestergaard.

Video: Tag med på første tur med den selvkørende, førerløse bus

De ældre i Aalborg Øst må derfor spejde langt efter en bus uden chauffør for tiden.

- Den brugergruppe, vi gerne vil køre med, som ældre og gangbesværede, kommer ikke ret meget ud for tiden, men vi håber da, at vi er klar til at tage dem med i busserne under den sidste del af projektet, for det er jo dem, vi har lavet projektet for, siger projektlederen.

Men vinteren er jo lig med sne og is. Kan det så ikke blive svært at køre hele vinteren?

- Vi vil blive ramt af sne og is, når det kommer. Derfor vil jeg også anbefale vores kunder at kigge på vores hjemmeside smartbus.dk, hvis man har planer om at køre en tur med bussen. Her kan man se den aktuelle status på driften.

Men er den service, I kan tilbyde med busserne lige nu, god nok til aalborgenserne?

- Vi kører ikke så meget, som vi gerne vil, og det er vi da ærgerlige over. Vi har været ude og melde ud, at vi udover vejret er lidt presset af sygdom på operatørposten, så der er flere grunde til, at bussen noglegange må stå stille. Men Holo (virksomheden bag busserne, red.) er ved at ansætte ekstra operatører, så vi forventer at kunne levere en mere stabil drift fremover. Lige nu er vi på et sted, hvor det kun kan gå fremad.

Netop nu må de førerløse busser kun medtage tre passagerer adgangen på grund af de nye coronarestriktioner, og det kan medføre endnu længere ventetid for passagerne.

FAKTA OM DE SELVKØRENDE BUSSER:

Busser skaber sammenhold

Den førerløse bus i Aalborg Øst er et pilotprojekt, som skal skabe mere mobilitet og sammenhæng i boligområdet over en periode på to år.

Bussen skal give lokalt ejerskab omkring hele udviklingen af Aalborg Øst og sammenhold omkring bussen. Den skal samtidig øge mobiliteten både internt og eksternt i området. 

Pilotprojektet med de førerløse busser strækker sig frem til december 2021. Herefter vil man ifølge Maria Vestergaard hos Aalborg Kommune evaluere, om der skal afsættes penge til en fortsat drift.




070321 Unge under corona

play Mette-Marie tager sine elever med på gåtur: - Jeg blev ikke lærer for at være sammen gennem en skærm

20210203-172144-L_29Mb

play Politiker lægger pres på minister: - Døve skal have adgang til tolkede videoer

Aalborg sygehus universitetshospital

Efter uro blandt plejepersonale: Aalborg Universitetshospital trækker brev tilbage

020321 Onlinehandel boomer

play Midt i coronakrise: Omsætning i Løkken-firma stukket helt af

070321 Unge under corona

play Mette-Marie tager sine elever med på gåtur: - Jeg blev ikke lærer for at være sammen gennem en skærm

20210203-172144-L_29Mb

play Politiker lægger pres på minister: - Døve skal have adgang til tolkede videoer

Aalborg sygehus universitetshospital

Efter uro blandt plejepersonale: Aalborg Universitetshospital trækker brev tilbage

Til forsiden

Til forsiden