”Døvstumme” romaer tiggede ved Bilka

Endnu engang har romaer været på spil i det nordjyske.

Har du været i Bilka onsdag eftermiddag, er du måske stødt på nogen, der er gået rundt med et skilt, hvorpå der står, at de er døvstumme, og at de har brug for penge.

I hvert fald fik Nordjyllands Politi sidst på eftermiddagen en anmeldelse om romaer foran indkøbscenteret. De tog ud for at lede efter dem, men da politiet ankom, var de forsvundet.

Det fortæller vagtchef Henrik Beck, som tvivler på, at personerne rent faktisk hverken kan høre eller tale.

- Man har tit oplevet, at de ikke er døvstumme, siger Henrik Beck.

Han oplyser, at Nordjyllands Politi meget ofte får anmeldelser om romaer, og han foreslår nordjyderne til at give penge til andre end de tiggende romaer.

- Det er svindel og humbug. Hvis man vil være barmhjertig og vil give noget, vil jeg opfordre til at give til andre end dem, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland