Efter kræftbehandling: Kemohjernen begrænser i hverdagen
Efter et langt sygdomsforløb som kræftbehandling er det svært at vende tilbage til en sygdomsfri hverdag. Det er ifølge hjerneforsker Peter Lund Madsen ikke underligt.
Kemohjernen er der nok ikke mange, der har hørt om, men den blev der søndag sat fokus på i Musikkens Hus.
Her forklarede hjerneforsker Peter Lund Madsen, hvilke konskvenser det har for hjernen, når man blandt andet har fået kemobehandling.
- Når man har været igennem et kræftbehandlingsforløb, kan man stå tilbage med nogle hjernesymptomer - ikke alvorlige hjernesymptomer - men de hjernesymptomer, der ofte viser sig, når hjernen virkelig er blevet skubbet ud af kurs, forklarer Peter Lund Madsen.
Det er ifølge Peter Lund Madsen hukommelse, overskud, koncentration, evnen til at multi-taske og trætheden, der er mærket af de lange sygdomsforløb.
- Det er ikke underligt, at når man har været igennem det, at der så er en kortere eller længere periode, hvor man ikke er fuldstændig på toppen, siger hjerneforskeren.
Børnekræftfamilier kæmper
Helene Engedal har haft kræftsygdommen tæt ind på livet. Hendes tre-årige søn Theodor fik diagnosticeret leukæmi i 2011, og for deres familie har det været en hård kamp at komme tilbage til livet, netop på grund af den såkaldte kemohjerne.
- Han er det, vi kalder kræftfri i dag. Vi vil jo ikke kalde det rask, fordi han har mange ting med sig, som gør hans hverdag lidt mere besværlig end så mange andre børns, siger Helene Engedal.
Hun netværkskoordinator i projektet "Børnekræftfamilier - Tilbage til livet", hvor Kræftens Bekæmpelse forsøger at hjælpe familier, der har været igennem kræftbehandlingsforløb.
Projektet modtog, i anledning af Peter Lund Madsen foredrag om hjernen, en donation på 43.000 kroner fra Musikkens Hus og Focus, så de fremover kan hjælpe flere familier ud på den anden side af kræftbehandlingsforløb.