LIGE NU:

Efterlyser 27-årig: Politi skød efter bilist efter påkørsel af betjent

Fredag aften blev en betjent påkørt af en bilist, de havde standset i Aalborg. Betjente skød efter bilisten, som flygtede.

Artiklen er opdateret 9. april 2021, og mandens navn fjernet, da han er blevet varetægtsfængslet.

Det var ved en almindelig rutinekontrol klokken 21.10 fredag aften politiet standsede en 27-årig mand på Øster Sundby Vej i Aalborg.

På et tidspunkt stod en af betjentene foran bilen, som pludselig gassede op, og påkørte betjenten, som blev ramt på benet. Politibetjenten skød flere gange mod bilen, der flygtede fra stedet.

Efterlyst har udvisningsdom

Nordjyllands Politi efterlyser manden, der blev genkendt i bilen. Han er en gammel kending af politiet, og fik blandt andet en udvisningsdom for 12 år siden, men opholder sig altså til trods for det i Danmark.

Den ansvarlige for politiets indsats og efterforskning, politiinspektør Claus Danø, opfordrer til, at man straks ringer til politiet på 114, hvis man ved, hvor den eftersøgte opholder sig, eller hvis man har andre oplysninger i sagen.

- Man skal ikke selv forsøgt at pågribe pågældende, men blot henvende sig til politiet, understreger han.

Flugtbilen blev fundet kort tid efter.
Flugtbilen blev fundet kort tid efter.
Foto: Per Frank Paulsen

Intens efterforskning indledt

Nordjyllands Politi indledte omgående en intens efterforskning af omstændighederne omkring påkørslen. Derfor vil politiet også være talstærkt tilstede i området i løbet af lørdag.

Flugtkøretøjet, en sølvgrå stationcar, blev fundet kort fra hvor betjentene stoppede det.

- Vi har ingen grund til at tro, at nogen er kommet til skade i forbindelse med politiets skudafgivelse, men vi leder intenstivt efter Cenk Firat Kirat,” siger politiinspektør Claus Danø.

Betjenten der blev påkørt, slap med overfladiske sår, og er udskrevet fra sygehuset igen.

25_seconds

play Smuk forårssøndag med op til 18 grader i sigte

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

den russiske spion webdok teaser

Grøn forskning for milliarder kan være stjålet: Her er historien om den russiske spion i Aalborg

40_percent

play Baggårds-underholdning skaber fællesskab

25_seconds

play Smuk forårssøndag med op til 18 grader i sigte

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

den russiske spion webdok teaser

Grøn forskning for milliarder kan være stjålet: Her er historien om den russiske spion i Aalborg

Til forsiden

Til forsiden