Efterlysning: Kender du denne formodede røver?
Her ses den formodede gerningsmand bagfra. Det er manden til venstre med grønne bukser. Foto: Nordjyllands politi
Nordjyllands Politi offentliggør billeder af en formodet gaderøver i håbet om, at nogen vil kunne genkende ham og tippe politiet. Manden er mistænkt for at frarøve en anden mand et større pengebeløb i Nørresundby.
Nordjyllands Politi beder offentligheden om hjælp med at identificere og opspore den gerningsmand, man mistænker for at stå bag et gaderøveri i Nørresundby onsdag 5. august.
Røveriet fandt sted bag Spar Købmanden på Nørre Uttrup Torv 15 i Nørresundby klokken klokken 16.39.
Her mødtes to mænd for at lave en handel omkring et fjernsyn. Køberen havde taget en del kontanter med for at kunne betale for tv’et, men ’sælgeren’ trak pludselig en kniv og tvang ’køberen’ til at udlevere sin pung med de mange kontanter.
Hos Nordjyllands Politi har man ikke indtil videre kunne finde frem til den formodede gerningsmands identitet - og beder nu borgerne om hjælp.
- Et røveri er en alvorlig sag og en voldsom oplevelse for den, det går ud over. Vi har nu som en del af vores efterforskning haft den formodede gerningsmand efterlyst og rundkastet i politiets egne systemer, foreløbig uden held, desværre. Derfor går vi nu skridtet videre og offentliggør billeder af manden i håb om, at nogen genkender ham, fortæller efterforskningsleder i Nordjyllands Politi politikommissær Kenneth Rodam.
Genkender du den efterlyste mand, eller har du andre oplysninger i sagen, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.
Signalement af formodet gerningsmand:
- mand
- mørk i huden, muligvis somalier
- 19-23 år
- ca. 170 cm høj
- spinkel/tynd af bygning
- kort til mellemlangt kruset, sort hår
- taler flydende dansk
- iført sort jakke (muligvis af mærket North Face), mørke bukser og lyse sko
- bar et hvidt headset af mærket Apple