LIGE NU:

Ehlers fortsætter flot stime i NHL

Nikolaj Ehlers har vind i sejlene i NHL og lagde op til to mål, da hans klub Winnipeg Jets natten til onsdag vandt med hele 8-2 over Dallas Stars.

Den nordjyske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers er godt kørende i verdens bedste ishockeyliga, NHL. Den 20-årige aalborgenser var med i oplægget til to scoringer, da hans canadiske klub Winnipeg Jets natten til onsdag dansk tid slog Dallas Stars med hele 8-2.

Nikolaj Ehlers lagde op til holdkammeraten Mark Scheifeles 1-0-scoring allerede tre minutter inde i kampen. Den hurtige nordjyde førte pucken op ad isen fra egen zone og fandt til sidst sin canadiske kædekammerat med en tværpasning, som Scheifele sikkert omsatte til mål.

Ehlers var på spil igen, da Winnipeg midt i anden periode bragte sig foran med 4-1. Her var han med i opspillet til finske Patrik Laines tredje scoring i opgøret, og den nordjyske wing blev dermed noteret for sin anden assist i kampen, som Jets endte med at vinde med hele 8-2.

Nikolaj Ehlers fik lige godt 16 minutters spilletid for Winnipeg, som i øjeblikket ligger til at tage den sidste slutspilsplads i Western Conference. Holdet har dog kun spillet 14 af sine i alt 82 grundspilskampe, så meget kan ske endnu.

Nordjyske Ehlers har fået en rigtig flot start på NHL-sæsonen. Han er blevet noteret for point i sine seneste tre kampe for Jets og er i alt oppe på 11 af slagsen efter 14 kampe. Det gør ham til topscorer blandt de danske spillere i NHL foran rutinerede Frans Nielsen, som står noteret for syv point.

Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Mink

Nordjysk formand om minkaftale: - Umiddelbart virker den fair

Skoleruin3

play Dage efter sammenstyrtningen: Ejer har endnu ikke sikret bygning

Mink

Økonom om minkerstatning: Politikernes dårlige samvittighed kan have kostet statskassen dyrt

270819 Patienter på og beboere ved Sygehus Nord var i nat udsat for et mindre bombedrama.

For 225 millioner kroner byggeprojekt, tak: Sygehus Nord solgt

Til forsiden

Til forsiden