Fem rumænere anholdt efter indbrud på byggeplads

En masse værktøj var målet for fem rumænere der natten til torsdag brød ind på en byggeplads i Aalborg.

Klokken 01.48 løb ind melding ind hos Nordjyllands Politi. Fem personer var blevet set løbe rundt på byggepladsen ved Østeråparken i Aalborg. Derfor blev både Nordjyllands Politi og byggepladsen eget vagtfirma tilkaldt. 

En vægter fra vagtfirmaet er første mand på stedet. Han løber efter de fem geningsmænd. Han formår at tilbageholde den ene, indtil Nordjyllands Politi når frem. Det viser sig, at manden kommer fra Rumænien. 

De fem personer har fået adgang til en container med værktøj ved at skære siden af containeren op med en vinkelsliber. Nordjyllands Politi tror dog, at alt værktøjet er blevet efterladt, da de fem blev overrasket af vægteren. 

Senere modtager Nordjyllands Politi dog en melding om fire personer, der går i nødsporet på motorvejen. Da de kører ud til dem, er det fire rumænere. De bliver derfor også taget med til stationen til afhøring.

Alle fem rumænere er sigtet for tyveri.  


Seneste nyt

fra Nordjylland