Fly fra jordskælv lander i Aalborg fredag: Ingen gæster kommet til skade

Administrerende direktør i Bravotours fortæller, at ingen af de gæster på Rhodos, der flyver hjem til Aalborg lørdag er kommet til skade efter nattens jordskælv.

Et kraftigt jordskælv ramte natten til fredag havet mellem Grækenland og Tyrkiet. Især den græske ø Kos og den tyrkiske by Marmaris blev hårdt ramt. To er omkommet på Kos. 

Den græske ferieø Rhodos blev dog også ramt af jordskælvet, der målte 6,7 på richter-skalaen. Flere gæster har skrevet til forskellige medier omkring det. Fredag eftermiddag lander der et fly i Aalborg Lufthavn fra netop Bravotours. 

- Der er nogle stykker, der har ringet til vores nødtelefon. Men ingen er kommet til skade på Rhodos, og der har heller ikke været materiel skade på hotellerne, fortæller Peder Hornshøj til TV2 Nord. 

Bravotours har siden jordskælvet sendt beskeder til deres gæster i området, som informeret deres guides om, hvordan de skal hjælpe ude på destinationerne. 

- Hvis nogen har lyst til at snakke om det, så er vi der for dem på hotellerne. Der er fred og ro nu og faren er drevet over. Så folk holder ferie lige som om intet var hændt, siger Peder Hornshøj. 

Ingen af Bravotours gæster har ønsket at komme før hjem fra Rhodos efter episoden. 


Seneste nyt

fra Nordjylland