Første gang dette sted: Nu åbner sommerbiograf midt i Aalborg - og den er gratis
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Der er godt nyt til filmfansene, når en udendørs biograf rykker til hjertet af Aalborg.
Er man til film kombineret med lune sommeraftener, kan man se frem til juli måned.
Her bliver C.W. Obels plads i Aalborg forvandlet til en udendørs biograf.
Det er Aalborg City og Nordisk Film Biografer Kennedy, der er gået sammen om at lave Open Air Bio. Her kan man i midtbyens rammer se både Oscar-vindere og populære børnefilm rulle over lærredet.
Og det koster lige nøjagtigt nul kroner.
Film for børn og voksne
Sommerbiografen vil på følgende onsdage klokken 20 vise film for voksne: 5. juli, 12. juli og 19. juli.
Lørdag dem 8. juli og lørdag den 15. juli klokken 09.30, bliver der vist film for det yngre publikum.
Hele filmprogammet er endnu ikke udkommet, men den 12. juli, kan man se den populære animationsfilm 'Ternet Ninja 2' af og med Anders Matthesen.
Nordisk Film Biografer vil være klar med forfriskninger til filmen, så der er sørget for den helt rette stemning til filmene, så Aalborg og pladsen kan emme af mere sydeuropæisk plaza.