Forsøg på tyveri af strømkabler gik galt

En person er anholdt efter at være blevet spottet i færd med at stjæle kabler fra en byggeplads.

Store strømkabler kan være bekostelige, og er man ikke interesseret i at betale for varen, kan man jo lige så godt se, om de kan undvære nogen på en byggeplads.

Sådan lader det til at to gerningsmænd har tænkt i Aalborg Øst.

I hvert fald blev Nordjyllands Politi kontaktet klokken 03.51 natten til fredag af en person, som var blevet mistænksom, da to personer stod og trak kabler ud ved et byggeri ved Trekanten på Sebbersundvej.

Nordjyllands Politi rykkede ud til stedet med hundepatrulje, og fik hurtigt opstøvet den ene gerningsmand. Det lykkedes ikke at finde frem til den anden.

Det oplyser Jess Falberg, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland