Gåsegribbe i Aalborg: Den største fuglesensation i år
Foto: Gerner Majlandt
Arkivfoto
34 gåsegribbe er set flyve over Aalborg fredag eftermiddag og aften. Ornitolog kalder det den største fuglesensation i år.
- Det er en kæmpe nyhed at der er gåsegribbe i flok i Danmark, siger Rolf Christensen, der er ornitolog fra Skagen.
Der har fredag sidst på eftermiddagen været forskellige meldinger om fuglene, der flyver i flok.
Det den største fuglesensation i år
- De er blevet set klokken 15 første gang hen over Volsted syd for Aalborg, siger Rolf Christensen.
I de sidste 150 år er der kun fundet seks gåsergribbe i Danmark. Ifølge Rolf Christensen er der i dag skrevet danmarkshistorie.
- Det den største fuglesensation i år, siger han.
Gåsegribben kan have et vingefang på 2,8 meter og veje 11,3 kilo.
Den er sort, brun og hvid, og flokken er ifølge ornitologen formentligt yngre fugle fra Spanien eller Sydøsteuropa.
Thomas Larsen, der er dyrlæge fra Aalborg, har fanget et billede af fuglene, da de fløj højt over Skalborg.