Genåbning af gaden deler vandene

Torsdag kunne restaurationerne i "Gaden" i Aalborg igen slå dørene op.

Fjorten dage uden fest i Jomfru Ane Gade er nu forbi, og den første øl blev skænket i fuld sol torsdag middag, da barerne slog dørene op.

- Det er da fedt, men vi skal stadig passe på, som vi altid har gjort, siger Djenan Zubcevic, der, sammen med vennen Mads Christensen, skal have en øl - og se fodbold senere.

For mens tempereraturerne er steget, er coronatilfældene i Aalborg Kommune faldet.

- Vi har opnået det, vi ville, vi har fået smitten banken markant ned her i Aalborg. Sognene er genåbnet, og smitten blandt unge er dalet, lyder det fra borgmester Thomas Kastrup Larsen (S), og henviser til, at det sidste sogn, Vor Frelser, netop er genåbnet torsdag.

Der bliver holdt øje med "Gaden" - og om restauratørerne overholder coronarestriktionerne.
Der bliver holdt øje med "Gaden" - og om restauratørerne overholder coronarestriktionerne.
Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Som et led i genåbningen er Jomfru Ane Gade og festgaderne omkring såkaldte "hotspots", hvilket betyder, at Nordjyllands Politi holder særligt øje.

- Vi er opmærksomme på, området er særligt, fordi der samles mange. Derfor har vi stort  fokus på at undgå en superspredningsbegivenhed som sidst. Vi kommer selvfølgelig til at tjekke, om restauratørerne overholder restriktionerne.

- Det handler om, at vi i fællesskab begrænse smitten, siger Henrik Skals, videpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.

- Bliv hjemme i weekenden

Rektor i Nørresundby Gymnasium er dog bekymret over timingen i genåbningen, når det gælder de kommende studenter.

- Jeg synes, de skal blive hjemme den her weekend og læse til eksamen, som de skal til i næste uge. Jeg er bekymret over, at den smittespredning, som vi så sidst, vil komme til at ramme nogle af dem, der bliver studenter, siger Søren Hindsholm.

Han understreger, at han under de unge en god fest, men ser, at tingene kommer i en rækkefølge, så der ikke opstår coronasmitte op til eksamen, dimission og studentergilder.

Jomfru Ane Gade genåbner 3
Foto: Emma Fjordbak

I gaden, som det hele drejer sig om, har man overvejet genåbning nøje. Genåbningen af festgaden sker med nyt krav om coronapas ved udendørsservering efter klokken 18.

- Vi har jo indført coronapas for udendørsservering, selvom det ikke er et lovkrav, siger Henrik Foget Jensen, der er direktør i Zwei Grosse Bier Bar i Jomfru Ane Gade.

Han fortæller, at der er indkaldt ekstra personale, så det sikres, at coronarestriktionerne overholdes.

- Alle restauratører er interesseret at overholde restriktionerne, alle tænker sig rigtig godt om denne her gang.

quote Vi skal stadig passe på. Selvom samfundet er åbnet mere, er COVID-19 ikke ovre.

Thomas Kastrup-Larsen, Borgmester i Aalborg Kommune (S)

Selvom alle sogne er genåbnet i Nordjylland, er smitten i Aalborg stadig blandt landets højeste - kommunen ligger nummer to efter Jammerbugt.

Du kan se hele nyhedsindslaget her: 


Seneste nyt

fra Nordjylland