LIGE NU:

Genkendt på fremgangsmåden: 25-årig mand fængslet for tre indbrud

En 25-årig mand blev torsdag anholdt og sigtet for tre indbrud i Aalborg-området. Fredag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det kan være risikabelt for en indbrudstyv altid at benytte den samme fremgangsmåde til at skaffe sig adgang til andre folks huse. Det må en 25-årig mand fra Aalborg-området sande, efter han fredag formiddag er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have begået tre indbrud.

Det meddeler politikommisær Sune Myrup, der har ansvaret for Nordjyllands Politis indbruds-indsats. 

- Vi kender den her mand særdeles godt i forbindelse med den her slags kriminalitet, og vi har haft mistanke til ham siden et indbrud, der blev begået i et hus på Lyngtoften i Gistrup den 5. eller 6. juli. Han har nemlig en bestemt måde at bryde ind på, så vi koblede hurtigt indbruddet til ham, siger Sune Myrup.

Endnu et indbrud begået i Gistrup den 23. juli pegede på den nu varetægtsfængslede 25-årige mand, og da et tredje indbrud af samme slags blev begået på Hans Povlsens Vej i Aalborg SV torsdag den 26. juli, blev mistanken så stærk, at Nordjyllands Politi rykkede på den.

- Vi fik en ransagningskendelse, så torsdag tog vi ud til manden på hans bopæl. Her konfiskerede vi nogle effekter og anholdt ham, siger Sune Myrup.

Tryk på efterforskningen

Han er tilfreds med, at retten fredag formiddag valgte at varetægtsfængsle manden.

- Nu fortsætter vi i de kommende uger vores efterforskning i sagen. Vi skal blandt andet undersøge effekter og spor fra gerningsstederne nærmere, forklarer politikommissæren.

Sune Myrup understreger, at der langt fra er gået sommerferie i den for efterforskningen af indbrud, og han opfordrer folk til straks at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.

 

- Ser man mistænkelige personer eller andet, så ring til os på 114. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger Sune Myrup og tilføjer:

- Ser man et indbrud, der er i gang, så skal man dog ringe 112.

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

40_percent

play Baggårds-underholdning skaber fællesskab

vantage hanstholm havn

Ny fast forbindelse fra Færøerne putter Hanstholm på landkortet: - Det er en ny epoke

den russiske spion webdok teaser

Grøn forskning for milliarder kan være stjålet: Her er historien om den russiske spion i Aalborg

Tog

play Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

40_percent

play Baggårds-underholdning skaber fællesskab

vantage hanstholm havn

Ny fast forbindelse fra Færøerne putter Hanstholm på landkortet: - Det er en ny epoke

Til forsiden

Til forsiden