Great Dane Airlines indsætter fly til Sverige
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
Det danske flyselskab Great Dane, at det fra november flyver frem og tilbage mellem Aalborg og Göteborg to gange om måneden - hver anden torsdag.
Stena Line frygter ikke at miste kunder, når Great Dane Airlines fra november begynder at flyve mellem Aalborg og Göteborg.
Det danske flyselskab Great Dane udvider endnu en gang sine destinationer og flyver fra november frem og tilbage mellem Aalborg og Sverige en gang om ugen, hver torsdag skiftevis med ankomst i Stockholm og Göteborg.
To gange om måneden er det således muligt at flyve direkte til Gøteborg - hvortil en anden aktør, rederiet Stena Line også fragter passagerer til - og også fra Nordjylland, nemlig Frederikshavn.
- Vi synes, det er fantastisk, at vi nu bliver flere aktører, som har interesse i at investere i destinationsudvikling i henholdsvis Nordjylland og Göteborg. Det kan kun blive en fordel for os alle, som arbejder for at fremme turismen begge steder. Jo flere aktører vi er, jo bedre har turismen det, og det er til alles fordel, mener salgs- og marketingchef, Gitte Krogh, Stena Line Danmark til kanalfrederikshavn.dk.