LIGE NU:

Harmonikasammenstød i Aalborg: Fire biler kører ind i hinanden

Sammenstødet skete på Humlebakken i det østlige Aalborg.

En person er kørt på sygehuset efter at have været involveret i et harmonikasammenstød på Humlebakken i Aalborg. Nordjyllands Politi fik meldingen om sammenstødet klokken 08.11.

I alt var fire biler impliceret i sammenstødet, som skete ved den nordgående tilkørselsrampe til motorvejen.

- Vi kender endnu ikke årsagen til uheldet. Men en person, som klagede over nakkesmerter, er kørt på sygehuset, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard.

Oprydningsarbejdet skabte en del udfordringer i morgentrafikken. Oprydningen var overstået omkring klokken ni, hvorefter trafikken er tilbage til normalen.