Ingen rockere har fået frataget førtidspensionen i Aalborg Kommune
I TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' optræder flere rockermedlemmer på førtidspension.
Det har sat sindene i kog hos seere og politikere, fordi rockerne samtidig har travlt med svindlerier.
Tal fra Aalborg Kommune viser nu, det ikke kan udelukkes, at lignende eksempler er at finde i Nordjylland.
Kommunen har nemlig på intet tidspunkt siden 2018 frakendt en person sin førtidspension som følge af en særlig indsats sammen med politiet i forhold til den kriminelle underverden - herunder Al-Capone.
Det viser en aktindsigt som TV 2 har delt med TV2 Nord.