Henning Jensen optages i fodboldens Hall of Fame
Foto: Palle Hedemann (Scanpix)
Henning Jensen, Mönchengladbach, og Paul Breitner, Real Madrid, kæmper om bolden på dette arkivfoto fra 1976.
Henning Jensen bliver til marts, med et års forsinkelse, optaget i Fodboldens Hall of Fame efter en fantastisk fodboldkarriere.
Den nyligt afdøde nordjyske fodboldspiller, Henning Jensen, en af de største spillere i DBU’s historie, optages i Fodboldens Hall of Fame. Det sker officielt fredag den 2. marts 2018 i Herning i forbindelse med DBU's repræsentantskabsmøde, hvor der traditionen tro uddeles en række priser. Det skriver DBU på sin hjemmeside.
Der har aldrig i juryen været diskussion om, at Henning Jensen skulle optages i Fodboldens Hall of Fame. Han var med på listen over oplagte emner lige fra start. Det var kun et spørgsmål om, hvornår det skulle ske.
I 2016 fik Henning Jensen besked om, at han ville blive optaget i marts 2017. Det gjorde ham både glad og stolt. Ulykkeligvis blev der nogle måneder før introduktionen ændret på rækkefølgen over optagelse af nye medlemmer.
Henning Jensen måtte vente i yderligere et år, men superstjernen, der aldrig følte sig som en stjerne og aldrig opførte sig som en, accepterede stilfærdigt udsættelsen.
På det tidspunkt vidste hverken han eller Ulla, hans hustru igennem 45 år, at han senere på året ville blive ramt af den sygdom, som han døde af.
Kun få danskere har en forestilling om, hvor stor en spiller Henning Jensen var. Han spillede på Jyllandsserieholdet i Nørresundby, da han i 1971 med tre mål hjalp et udvalgt nordjysk hold uden divisionsspillere til at opnå 4-4 mod det danske olympiske landshold i en træningskamp i Aalborg.
Året efter debuterede han i den rød-hvide nationaldragt mod det engelske amatør-landshold i Idrætsparken. Og i sin næste landskamp – 3-2 sejren over Rumænien i Bukarest – hjalp han med et enkelt pletskud Danmark til De Olympiske Lege. Men i stedet for en olympisk deltagelse valgte han at skrive kontrakt som professionel – uden at have spillet en eneste divisionskamp.
Henning Jensen var i VfL Borussia Mönchengladbach i fire sæsoner, før han i 1976 skiftede til Real Madrid CF som den dyreste spiller i europæisk fodbold. Tre år senere flyttede han nordpå til AFC Ajax, hvor han spillede i to sæsoner, inden turen gik hjem til Danmark – til halvanden sæson i AGF og en halv sæson i Nørresundby Boldklub.
I sin storhedstid var Henning Jensen en af verdens bedste spillere og elsket som både menneske og holdkammerat i de klubber, han med sit målinstinkt, sin boldbegavelse og fodbold-intelligens, opførsel og elegance såvel på som udenfor banen løftede op på det højest tænkelige niveau.
Det kom til udtryk på Estadio Santiago Bernabéu, da Real Madrid CF mindedes Henning Jensen før kampen mod Borussia Dortmund i UEFA Champions League den 6. december – to dage efter hans død. 73.323 tilskuere lyttede i total stilhed til den smukke musik, mens et billede af ham i den englehvide dragt lyste på storskærmen.
Henning Jensen blev national mester med VfL Borussia Mönchengladbach, Real Madrid CF og AFC Ajax. Han var kun få minutter fra at blive den første spiller i verden, som opnåede at vinde mesterskabet i fire forskellige lande. På sidste spilledag i 1. division i 1983 førte AGF med Henning Jensen som libero 2-1 mod B 93 i Idrætsparken. Men B 93 udlignede, og OB blev dansk mester.
Det er bemærkelsesværdigt, at Henning Jensen kun opnåede 21 landskampe. Han var et naturligt valg hver gang. I sine syv år i VfL Borussia Mönchengladbach og Real Madrid CF spillede han hver eneste kamp og sad aldrig på bænken. Men dengang var de udenlandske klubber ikke forpligtet til at frigive deres spillere til landsholdet.
Henning Jensen var på et tidspunkt noteret for 22 landskampe og 10 mål. DBU medtog den kamp, han spillede på Wembley den 3. januar 1973 i anledning af udvidelsen af Fællesmarkedet (dengang EF, nu EU). Det var ved den lejlighed, han svævende i luften mødte bolden på en centring fra engelske Bobby Charlton og med et artistisk hovedstød udplacerede den italienske målmand Dino Zoff.
Det ikoniske mål blev udødeliggjort, eftersom forfatteren Hans Jørgen Nielsen anvendte det på forsiden af sin roman – ”Fodboldenglen” – som han skrev og udgav i 1979.