Hjælp Zoo med at finde navne til isbjørneungerne

Forleden fik vi allesammen endelig lov til at se de to isbjørneunger i Aalborg Zoo udenfor deres hule. Nu skal de have deres navne.

De to nuttede, hvide pelstotter har nu bevæget sig fra isbjørnehulen og ud i isbjørneanlægget i Aalborg Zoo.

Sådan så det ud, da isbjørneungerne og deres mor Malik kom ud af deres hule efter tre måneder:

 

Afgiv din stemme

Tidligere har vi efterspurgt forslag til navne til ungerne, og de mange forslag er nu kogt ned til fire finalist-navne.

De fire finalister

  • Inuk, der betyder menneske/inuit.
  • Imaq, der betyder hav.
  • Anori, der betyder blæst.
  • Aput, der betyder sne.

- De fire navne er kønsneutrale, så vi allerede nu kan navngive dem, inden vi får ungerne kønsbestemt, siger Helle Justesen, kommunikationskonsulent i Aalborg Zoo.

Du kan være med til at bestemme, hvilke to navne, de vinder ved at gå ind på TV2 Nords Facebookside eller klikke på opslaget herunder.

Afgiv din stemme med de reaktionerne, der passer til det navn, du vil stemme på. De to navne med flest stemmer bliver de navne, isbjørneungerne får. 

Afstemningen er åben frem til mandag d. 16. marts, hvor de to vindernavne vil blive offentliggjort. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland