Ingen nærkontakt: To meters afstand til AaB-spillerne

Når AaB-spillerne skal give interviews, må de ikke komme for tæt på journalisterne, og det er slut med håndtryk og kram.

AaB har indført nye retningslinjer, når spillerne og journalisterne skal tale med hinanden før og efter kampene.

For at undgå smittespredning med coronavirus skal der i forbindelse med dagens kamp mod Lyngby være en afstand på minimum to meter mellem journalist og spiller, når der gives interviews i mixed zone på Aalborg Portland Park.

Også ved lørdagens afsluttende træning på AaB's anlæg på Hornevej skulle journalisterne og spillerne holde behørig afstand.

AaB henstiller også til, at spillerne og journalisterne afstår fra at give håndtryk og kram til hinanden.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland