Ishockeyklub spreder juleglæde: Delte pakker ud til byens børn
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I Aalborg Centrum blev der spredt juleglæde, da den lokale ishockeyklub delte ekstra julegaver ud til de forbigående børn.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og flere steder har man i længere tid kunnet mærke julestemningen sprede sig i det nordjyske.
Hos ishockeyklubben Aalborg Pirates har man også valgt at bidrage til stemningen, da man i weekenden delte ekstra julegaver ud til børnene i Aalborg Centrum.
- Vi vil bare gerne være med til at sprede lidt glæde, så det var egentlig bare hele ideen med det, fortæller administrerende direktør for Aalborg Pirates, Lars Laursen og fortsætter.
- Vi vil rigtig gerne give noget tilbage til byen. Vi er rigtig takknemlig for alle dem, der støtter op om os, så nu var det deres tur til at få igen.
Pakkerne, som blev delt ud af ishockeyspiller Tobias Ladehoff og klubbens maskot Kaptajn Ding Dong, indeholdt blandt andet huer og trøjer. Og flere børn kunne nyde en ekstra tidlig julegave.
Du kan se videoen herunder: