Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny undersøgelse: - Jeg er bekymret for, om jeg kan få børn

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Resultater fra ny undersøgelse er tankevækkende for unge studerende på Aalborg Universitet..

- Det gør mig selvfølgelig meget bekymret. Jeg er bekymret for, om jeg kan få børn i fremtiden.

Sådan lyder det fra Zenia Christensen, der studerer erhvervsøkonomi i Aalborg. Bekymringen kommer på grund af en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet.

Undersøgelsen har vist, at personers evne til at få børn kan påvirkes af den luft, vi indånder og den støjen fra vejene.

Det er nemlig kommet frem gennem undersøgelsen, at der er en klar forbindelse mellem fertiliteten hos mænd og høj luftforurening. Faktisk stiger mænds risiko for infertilitet med 44 procent, når luftforureningen øges med fem mikrogram partikler per kubikmeter. Det skriver TV 2 om den nye undersøgelse.

Markus Nielsen er også erhvervsøkonomi-studerende og finder undersøgelsen tankevækkende:

- Hvis det har en påvirkning, er det da lidt skræmmende, siger Markus Nielsen, mens en anden af studiekammeraterne ikke er skræmt af resultaterne:

- Jeg tænker da, man vil da gøre sig nogle overvejelser, når det kommer til det stadie i ens liv. Lige nu er det ikke en prioritet for mig, når jeg stadig studerer. Det er nok først noget, jeg tænker på efter, Markus Øhrstrøm Pedersen.

Gælder ikke for kvinder - men det gør noget andet

I stedet er det niveauet af vejstøj, der kan skabe problemer for kvinders fertilitet.

Undersøgelsen viste, at når vejstøjen øges med 10 decibel, da stiger infertilitetsrisikoen for kvinder med 13 procent. Interessant nok gælder denne risiko kun for kvinderne over 35 år og ikke for dem under.

Resultaterne af studiet er årsag til bekymring for den unge studerende Zenia Christensen.

- Man bliver jo bare ekstra bekymret, og det er jo lagt oveni alt det andet. Så når der er endnu en undersøgelse, der kommer ud, som bare er endnu en ting, der skaber problemer, og man bliver bare mere og mere bekymret.

Zenia Christensen er bekymret over undersøgelsens resultater. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Zenia Christensen fortæller videre, at hun endda kunne overveje at flytte væk fra byen.

- Helt klart! Jeg er jo også bekymret for, når jeg selv skal have børn. Om man længere nede kan få børnebørn eller oldebørn.

Lige nu er hun dog villig til for uddannelsens skyld at blive i byen.

- Jeg tror lidt, man tager det som en konsekvens for at komme ud og få en ordentlig uddannelse. Så må man jo flytte på landet bagefter igen.

Hun er ikke alene om denne overvejelse. Hendes studiekammerat Anna Mille Imer Madsen flytter dog heller ikke lige foreløbig ud i den renere luft og den stille natur væk fra byen, men kan dog se en flytning som en potentiel mulighed i fremtiden.

- Når jeg en dag måske skulle have børn, kunne jeg godt finde på at flytte væk fra Aalborg. Jeg tænker, hvis det giver mig en sundhedsskade, så vil det da helt klart også gøre det for små børn, siger hun.

Svagheder ved undersøgelsen

Dataene, som undersøgelsen bygger på, er fra 900.000 personer i Danmark mellem 30 og 45 år.

Ledende overlæge på Afdeling for fertilitet på Rigshospitalet Anja Pinborg fortæller til TV 2, at blandt andet på motion, rygning og overvægt er andre vigtige faktorer, der kan påvirke personers fertilitet. Disse tages ikke højde for i undersøgelsen.

Alderen er ifølge professoren også en relevant faktor, da kvinders fertilitet falder betydeligt, når man runder 35 år.

Kilde: TV 2

Frygten for infertilitet

Mængden af fertilitetsbehandlinger har været i stor udvikling i Danmark, og på de seneste 10 år er antallet fordoblet.

- Jeg tror, at mange på forhånd er lidt bange for, hvordan deres fertilitet er. Det er noget, man først finder ud af, når man skal prøve at få børn. Der er mange, hvor det ikke lige sker i deres tidlige 20'ere, fortæller Anne Mille Imer Madsen.

Ved forringet fertilitet er det muligt at få behandling, men netop denne behandling har Zenia Christensen ikke et godt indtryk af.

- Alle de her fertilitetsbehandlinger, som folk skal igennem, er skrækkelige at høre om, siger Zenia Christensen.


Yvonne kan ikke komme rundt - og hun er langt fra den eneste

Foto: Kathrine Sejersbøl Tobiasen, TV MIDTVEST

Det er ikke nemt at sidde i kørestol, når man skal i butikker. Yvonne Andersen fra Hanstholm er frustreret.

- Her kan jeg ikke komme op. Så jeg skal ikke have nyt undertøj.

Yvonne Andersen fra Hanstholm har igen forgæves forsøgt at komme ind i en butik.

- Det er ikke nemt at komme rundt her uden ledsager, når man sidder i kørestol, siger hun denne eftermiddag i Thisted midtby.

For syv år siden fik hun to blodpropper i hjernen, og det sendte hende i kørestol. Hun er træt af de udfordringer, der er for én som hende, når det gælder adgang til butikker.

Yvonne Andersen er langt fra den eneste. En undersøgelse, som er foretaget af Danske Handicaporganisationer, viser, at 64 procent af de adspurgte oplever, at det er svært komme ind og ud af bygninger i eksempelvis gågader.

- Det betyder, at man risikerer at blive isoleret derhjemme, påpeger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer.

Kan blive isoleret derhjemme

- Man gider måske ikke det bøvl, der er med at komme ud, hvis man alligevel ikke kan komme rundt. Så bliver man hellere hjemme, og så bliver man isoleret, siger han.

En af de butikker, som Yvonne Andersen ikke kan komme ind i, er undertøjsbutikken Change Lingeri i Thisted. Her siger butikschef Nina Axelsen, at hun ikke har oplevet problemet før nu.

- Hvis jeg ser, at nogen har problemer med det, vil jeg jo altid gå hen og hjælpe, slår hun fast.

Ifølge Yvonne Andersen er det primært i butikscenteret J.P. Jacobsen Center, der er problemer med den handicapvenlige adgang i det centrale Thisted.

- Jeg føler til, jeg er til besvær. Og sådan tror jeg, det er for alle de handicappede, lyder det fra Yvonne Andersen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Thisted Handels & Industriforening.


Michael fanger nordlyset: Derfor er det så fascinerende

Foto: Michael Svoldgaard

Det kræver meget af Michael at fange nordlyset på den helt rigtige måde, men det er det hele værd.

Aurora borealis - eller bedre kendt som nordlys - har været et velkendt fænomen på himlen i det nordjyske den seneste tid.

Men hvorfor fascinerer det flotte lys med de mange farver sådan.

- Nordlyset har altid fascineret mig helt tilbage fra barnsben, hvor jeg havde min opvækst i Norge og efter en tur på Island. Det er fascinerende, at vores egen lille stjerne kan have så mange enorme kræfter, som giver sig til kende på vores poler her på jorden, lyder det fra Michael Svoldgaard.

- Det er også en klar reminder om, at Jordens magnetfelt beskytter os mere, end man går og aner. Specielt med disse udbrud, som solen kommer med lige for tiden.

Michael Svoldgaards timelapse video fra natten til mandag 7. oktober 2024.

Michael er en af dem, der rigtig ofte fanger nordlyset med kameralinsen i form af både billeder og video, og det er hans arbejde fra natten til mandag i Støvring, der er portrætteret i denne artikel.

- Det kan være en hel videnskab for mig som amatør at tage disse billeder. Nogle gange er nordlyset svagt, kraftigt, langsomt eller meget hurtigt væk igen. Jeg tror, hele den nørdede del med at sætte korrekte parametre på kameraet og at se resultatet efterfølgende, er det hele værd, forklarer Michael Svoldgaard.

- Det kræver som regel en god kande kaffe med i bilen, når man er ''på jagt'' og heldigvis har jeg kæresten Mille eller mine to børn med, som holder mig ved selskab.

Det er ikke unormalt for årstiden, at nordlys relativt ofte er at se på himlen. September og oktober er nemlig højsæson for nordlys sammen med marts og april.


Virksomheds satellit skal undersøge asteroide, der blev torpederet og sendt ud af kurs.

Det er ikke hverdagskost, man får sendt noget ud i rummet.

Efter fire års arbejde sad nerverne mandag uden på tøjet hos GomSpace i Aalborg, for deres satellit skulle nemlig sendes ud i det, der virker så uendeligt.

Rummet.

- Vi er superspændte. Jeg glæder mig til, at vi skal sidde derude, og de siger, ”the hero mothership has left the rocket”, og så skal vi alle sammen juble, fordi det er så stor en dag, lyder det fra en tydeligt begejstret CEO for GomSpace, Carsten Drachmann.

Juventas hedder satellitten, GomSpace får sendt ud i rummet af ESA, og den skal besøge og undersøge asteroiden Dimorphos.

Det er ikke hvilken som helst asteroide.

Dimorphos blev nemlig for to år siden frontalt ramt med 22.530 kilometer i timen af rumfartøj fra Nasa.

Her ville Nasa bevise, at de kunne få en asteroide ud af kurs, hvis det en dag skal benyttes mod en asteroide, der er på vej mod jorden.

- De sendte et rumskib op på størrelse med et køleskab. Det vejede cirka 600 kilo, og man fløj simpelthen direkte ind i den her asteroide med vilje for at se, om man kunne påvirke den, forklarer Carsten Drachmann.

Øvelsen lykkedes, og nu skal en nordjysk satellit altså være en del af undersøgelsen af asteroiden.

- Det lukkede op for et lille krater, som vi skal kigge på, fortæller CEO’en for GomSpace.

Se indslaget herunder:

- Vores baby dør

Der er ikke stor viden på nuværende tidspunkt om asteroider, hvilket kan være et problem, hvis en af dem har retning mod jorden.

- Der er mange af de her mellem og små på et par hundrede i diameter, som vi faktisk ikke helt har styr på. Derfor kan det være, at fra vi får set en af dem, der har retning mod jorden, at der kun går et par år, før den rammer os, forklarer astrofysiker Tina Ibsen.

- Derfor vil vi meget gerne have nogle metoder til at kunne rykke deres bane, ødelægge dem eller et eller andet.

Nu skal den aalborgensiske satellit ud på en lille toårig rejse og 181 millioner tilbagelagte kilometer, som foregår inde i en anden satellit, Hera.

Når Hera er fremme, vil Juventas blive sendt ned mod asteroiden Dimorphos.

- Når den så har fløjet i 14 dage til seks uger. Vi ved ikke præcis, hvor lang tid den kan flyve, men så vil vi prøve at lande på asteroiden og lave de sidste målinger for at se, hvad den egentlig består af, siger Carsten Drachmann fra GomSpace.

Når Juventas lander på asteroiden er skæbnen for satellitten særdeles hård.

- Så dør den jo. Det er vemodigt, for vi har jo arbejdet på det i fire år, og vi er meget, meget stolte af den her mission. Men vores baby dør til sidst, siger CEO Carsten Drachmann.

- Den ligger så deroppe med de sidste krampetrækninger og har forhåbentlig gjort noget for menneskeheden.


Efterskoleelever tager kampen op mod dårligt ry med ekstremt forsøg

Foto: Hans-Christian Lauritzen

- Vi er ikke dovne.

Ungdommen nu til dags.

De er dovne, og sidder kun og spiller computer og kigger på deres telefon. Nej siger de på Horne Efterskole, hvor en stor flok elever virkelig har sat sig for at modbevise det, som de mener er et falsk rygte startet af den voksne generation.

- Vi skal ligesom vise, at vi ikke er så dovne, og vi godt kan løbe. Det er også fedt at kunne gå hjem og sige til mor, 'jeg har lige løbet til Silkeborg på 24 timer'. Det er noget, man aldrig rigtig kommer til at prøve, fortæller Jonas Søgaard og Andreas Secher fra 10. Klasse på Horne Efterskole.

Derfor startede Horne Efterskole i dag et 24-timers løb fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne. 184 kilometer i alt på et døgn. De første fem kilometer gik fint.

- Den var hård, men det var rigtig godt at komme ud og lave noget aktivt. Vi startede lige med en lille bakke, men det er jo fint til lige at komme i gang, smiler Jonas Søgaard og Andreas Secher.

Jonas Søgaard og Andreas Secher var blandt de første der løb. Foto: Hans-Christian Lauritzen

28 elever fra Horne Efterskole har meldt sig til at løbe fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne, hvor de sammen med resten af skolen skal bruge ugen. Det var Horne Efterskole, der selv kontaktede TV2 Nord for at fortælle, at nutidens unge ikke er dovne og afhængige af skærme, som rygtet siger.

- Det er ikke det indtryk, jeg har. Hvis man har et fedt tilbud, og spørger om de vil være med, så siger de næsten altid ja. Der er masser af liv i unge stadigvæk, selv om man tænker, at skærm og telefon står i vejen for det. Det gør det ikke, siger Thomas Boll, der er lærer på Horne Efterskole.

De 28 elever skiftes til at løbe, og de næste sidder klar i bussen.

- Vi vil gerne vise, hvad vi kan, og ikke kun sidde og nørde og dovne, siger Silas Madsen fra 10. klasse på Horne Efterskole.

- Mine forældre siger altid, at jeg altid ser på min telefon, når de selv sidder og ser fjernsyn, griner Karen Margrete Ringberg Mousten.

Hver elev kommer til at løbe mellem 20 og 25 kilometer, inden turen fra Horne til Silkeborgsøerne er slut.

- Jeg tror bare, de tænkte, at det lyder som et fedt eventyr at komme ud og løbe 24 timer midt om natten. De sagde bare ja tak, det vil de gerne, og bussen er faktisk fyldt, så der er ikke plads til flere, fortæller lærer Thomas Boll.

Hvis alt går efter planen, så er de løbende elever fra Horne frem ved målet ved SIlkeborgsøerne i morgen tidlig ved femtiden. Resten af skolen kører i øvrigt med bus derned. Hele vejen.

Kom med eleverne fra Horne på løbetur i Vendsyssel.

Sætter penge af til havnesikkerhed efter flere drukneulykker

Byrødder i Aalborg Kommune afsætter penge til havnesikkerhed.

Aalborg har de seneste år oplevet en del tragedier med relation til byens havn. Senest da en 25-årig mand for godt en måned siden faldt i havnen ved den brede trappe omkring Tolbod Plads.

Han blev efterfølgende lagt i kunstigt koma, og ti dage senere afgik han ved døden.

Derfor har forligspartierne i Aalborg Kommune nu besluttet at afsætte en halv million kroner til at forbedre havnesikkerheden i budgettet for 2025.

Vi har jo også som kommune været med til at drage flere unge mennesker ned mod havnen med opførelsen af ungdomsboliger,

Jan Nymark Rose Thaysen (V), Rådmand, Aalborg Kommune

Det er dog ikke præciseret, hvad den halve million skal gå til af forbedringer. De skal dog være 'fagligt velbegrundede', ligesom der skal være dialog med politi og beredskab, inden kommunen beslutter sig for, hvordan pengene skal bruges.

Jan Nymark Rose Thaysen (V), står med sit parti udenfor budgetforliget, men han er den ansvarlige rådmand på området. Han har længe ment, at de dele af havnen, der udgør 'højrisikoområder', skal hegnes ind.

- Jeg er rigtig glad for, at det her er kommet med i budgetforliget. Det forslag, de vil efterkomme, er det med at hegne ind, men de giver sig ikke uden kamp. Man vil gerne have nogen til at sige, at det her fagligt giver mening. Jeg synes ikke, vi skal undersøge det mere, siger rådmanden.

Ifølge rådmanden er området omkring Tolbod Plads netop et højrisikoområde, fordi kajkanten pludselig forsvinder på grund af indhakket. Derfor ser Venstre nu gerne, at der bliver sat hegn op de steder, hvor der netop forekommer indhak langs kajkanten, herunder Obels Kanal, Jomfru Ane Parken og Honnørkajen, tæt på Jomfru Ane Gade,

Ulykker avler tiltag

Men det har ikke altid været Venstre-politik at ville opføre hegn langs kajkanten.

I forbindelse med drukneulykken, hvor 21-årige Oliver Ibæk Lund druknede i havnen i 2022, udtalte Venstre med Jan Nymark Rose Thaysen i spidsen flere gange, at et hegn ville indgyde en form for falsk sikkerhed hos de unge.

- Man har altid ret til at blive klogere, og vi har udviklet vores synspunkt på det her område undervejs. Jeg blev nysgerrig og tog et smut til Aarhus, hvor de har hegn udvalgte steder. I starten havde jeg et billede af sådan et finmasket trådhegn med NATO-pigtråd på toppen. Men når man rent faktisk kigger på, hvordan de har løst det i Aarhus, får man et andet syn på det.

Se interviewet med Jan Nymark Rose Thaysen efter han i 2023 var på inspirationstur i Aarhus.

Argumentet med, at det vil indgyde en form for falsk sikkerhed at opsætte hegn udvalgte steder langs kajkanten, er præcis det, Socialdemokratiet i Aalborg Kommune er bange for i dag.

- Det, vi gerne vil, er at have et rigtig godt samarbejde med politi og beredskab, så vi får gjort nogle ting, vi ved, der virker, i stedet for at bruge rigtig mange penge på falsk tryghed, sagde Lisbeth Lauritsen til TV2 Nord 6. september.

Ifølge hende er der ingen beviser for, at et sådan hegn har en effekt. Modsat mener Jan Nymark Rose Thaysen, at Aalborg Kommune ikke har råd til at lade være.

- Det er tragiske dødsfald med unge mennesker, som de efterladte aldrig kommer sig over. Vi kan ikke som kommune pakke alle ind, men til den beskedne pris, det koster, synes jeg bare, vi skal komme i gang. Vi har jo også som kommune været med til at drage flere unge mennesker ned mod havnen med opførelsen af ungdomsboliger på havnen, siger Jan nYmark Rose Thaysen (V).

De seneste par års drukneulykker har dog betydet, at der er lavet flere tiltag for at forbedre sikkerheden.

Blandt andet er der blevet etableret oplyste, synlige trappestiger, der skal hjælpe folk op ad vandet og et nyt alarmsystem, ligesom der er blevet opsat flere termiske kameraer, der kan opfange folk, der falder i vandet.