Jobcentre til regeringen: Her kan I spare en milliard
Regeringen lægger i deres regeringsgrundlag op til, at der skal spares tre milliarder på landets beskæftigelsesindsats. I stedet foreslår landets seks største byer nu, at der kan findes besparelser på en milliard kroner.
Det kan på sigt koste samfundet milliarder, hvis der bliver sparet tre milliarder på landets jobcentre, som regeringen lægger op til i regeringsgrundlaget.
Det mener i al fald landets seks største kommuner, herunder Aalborg.
- Hvis regeringen holder fast, så vil det betyde, at vores kontakt til de ledige og muligheden for at hjælpe dem vil blive svækket. Det vil alt andet lige påvirke den strukturelle ledighed. Og hvis den stiger med bare en procent, vil det koste samfundet otte milliarder.
Sådan lyder det fra rådmanden for job og velfærdsforvaltningen i Aalborg Kommune Nuuradiin Hussein.
I stedet for regeringens forslag vil Nuuradiin Hussein og hans kollegaer i Danmarks seks største kommuner finde besparelser på en milliard kroner.
- Der er krav, der ikke har værdi for vores evne til at få folk i beskæftigelse og til at hjælpe virksomheder med at rekruttere arbejdskraft. Vores socialrådgivere har 30.000 siders love, regler, rammer og bekendtgørelser, de skal forholde sig til, når de skal hjælpe en ledig, siger rådmanden og fortsætter:
- Hvis noget af det bliver fjernet, kan vi finde en milliard kroner på det her område. Det er vigtigt, vi har en tillidsbaseret indsats. Derfor peger vi på de her løsninger.
De seks kommuners anbefalinger
Reducer de nuværende 13 målgrupper i beskæftigelsessystemet til fem. Besparelse: cirka 130 millioner kroner.
Ophæv kravene til omfanget af samtaler og tilbud til ledige. Besparelse: cirka 220 millioner kroner.
Fjern kravene til afholdelse af rehabiliteringsteammøder, herunder krav om lægeattest. Besparelse: cirka 190 millioner kroner.
Slet opgaven med at oplyse ledige om ret og pligt ved første samtale i jobcentret. Besparelse: cirka 40 millioner kroner.
Nedlæg seniorjobordningen. Besparelse: 220 millioner kroner.
Formindsk statens ansvar og opgaver i beskæftigelsesindsatsen i samme omfang som kommunernes (ca. 25%). Besparelse: cirka 80 millioner kroner.
Afskaf tilbuddet om 6 ugers jobrettet uddannelse. Besparelse: cirka 70 millioner kroner.
Lad medarbejder og virksomhed klare enkle sygemeldingsforløb selv. Besparelse: cirka 30 millioner kroner
Et sted, hvor man kan spare, er på kommunens rehabiliteringsteams. Som det er i dag, kan en rådgiver og den ledige blive enige om en plan for, hvordan den ledige skal afklares til job eller uddannelse.
Men de kan ikke iværksætte planen undtagen, at den ledige har været til møde med kommunens rehabiliteringsteam. I teamet sidder der repræsentanter fra beskæftigelse-, sundhed-, social- og eventuelt uddannelsesområdet, ligesom en sundhedskoordinator fra regionen skal være til stede.
Og det er et møde, der kan løbe op i 30.000 kroner, fortæller rådmanden.
- Mødet fører ikke nødvendigvis til ny viden, og der siger vi, at det her pseudoarbejde og de her regler, som ikke giver den ledige bedre mulighed for at komme i beskæftigelse, skal fjernes.
Derudover peger Nuuradiin Hussein også på de samtaler, som jobcentret skal holde løbende med folk, der er i fleksjob.
- Det er ikke nødvendigt, at vi laver de her løbende opfølgningssamtaler. Vi vil gerne give den tillid til den ledige og arbejdsgiveren, så de kan henvende sig til os, hvis der løbende bliver et behov for justeringer.
Men hvis du mener, det kan blive dyrt, hvis der bliver sparet tre milliarder, som regeringen lægger op til, hvorfor er det så ikke farligt at spare en milliard?
- Vi vil gerne hjælpe regeringen med at pege på løsninger, som er realistiske og ansvarlige, og det er os i kommunerne, der kender den ledige og det lokale arbejdsmarked. Vi ved, hvad der kan spares på, uden det får negative konsekvenser.