Juleland: Nordjylland skal være den nye juledestination
Julen skal tiltrække turister til Nordjylland i en krisetid for forretningslivet.
Forretningslivet i store dele af Danmark er hårdt pressede af coronakrisen. Derfor vil Destination Nord samarbejde med forskellige dele af branchen for at tiltrække juleturister jul til Nordjylland.
Julekugler, kaner og kunstig sne. Der var skruet helt op for julestemningen, da Nordjylland blev præsenteret som juledestination. Det lyder hyggeligt, men det er baggrunden for Destination Nords nye initiativ ikke. Som konsekvens af coronakrisen, har turisterhvervet i Nordjylland været nødt til at tænke alternativt.
-Det nordjyske erhvervsliv, som skal have nogle klejner i kassen, siger Tonny Skovsted Thorup. Han er direktør for Destination Nord.
Sammenlignet med sidste år er der 70 procent færre gæster end sidste år. Og derfor inviterede Destination Nord forskellige aktører til møde i dag, fordi man vil bruge julemåneden til at tiltrække folk fra både nær og fjern til landsdelen, forklarer direktøren.
- Vi prøver at samle det nordjyske erhverv indenfor turisme og oplevelsesbranchen, for at skabe danmarks bedste juledestination, siger han.
Forskellige kompetencer skaber resultater
Derfor var branchefolk fra hele Nordjylland inviteret til brainstorm, juleslik og gløgg i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Og det var ikke kun æbleskiverne, der faldt i god smag.
- Jeg synes jo helt klart, at Nordjylland har rigtig meget at byde på. Vi kan tilbyde rigtig mange forskellige ting, og det er fedt, hvis vi kan samarbejde omkring det, siger Line Boel. Hun er salgsansvarlig hos Arena Nord i Frederikshavn.
Vi går herfra, giver et håndslag på, at julen 2020 får en ordentlig én over nakken
Tonny Skovsted Thorup, Direktør, Destination Nord
Også i metropol i Hjørring, var der også opbakning til projektet.
- Det er jo oplagt at stå sammen om at lave jul i Nordjylland, fordi vi alle kan byde ind med lidt af hvert, siger Jane Melgaard Olesen, som er marketing manager i Metropol Shoppingcenter i Hjørring.
- Og noget særligt vi har gjort i år, er at planlægge en ekstra stor juleudstilling, siger hun.
Coronarestriktioner præger arrangementer
Aalborg Zoo, der deltog i mødet, har de sidste år haft stor succes med at skrue op for julestemningen – og julelysene. Og det vil de også gøre i år. Det fortæller direktør i Aalborg Zoo, Henrik Vesterskov Johansen.
-Jeg er helt sikker på, at det gæsterne vil opleve, når de kommer derop, er Danmarks bedste lysoplevelse.
Men corona sætter sine begrænsninger med turister fra udlandet.
- Vi vil sidde klar, hvis svenskerne og nordmændene må rejser hertil, siger Tonny Skovsted Thorup.
Det samme gælder forsamlingsforbuddet.
- Det er en del af, hvordan holder man et julemarked med coronaresktiktioner, men det må vi tage med, siger han.
Med 77 dage til juleaften satte Destination Nord i dag gang i forberedelserne til at tiltrække juleturister midt i coronakrisen. Og målet klart.
- Vi går herfra, giver et håndslag på, at julen 2020 får en ordentlig én over nakken, siger Tonny Skovsted Thorup.