Kirke-kulturuge skudt i gang i Nørresundby
Foto: Pressefoto
'Tro, håb og kærlighed' hedder foredraget, som sognepræst Katrine Lilleører holder tirsdag aften.
Bonderøven, Paula Larrain og Darion Campeotto er alle gæster, når Nørresundby kirke afholder deres årlige kulturuge.
Refleksion og eftertanke er i fokus, når Nørresundby Kirke for 18. gang lukker dørene op til kirkekulturuge. Der er mere end 20 arrangementer på programmet, der blandt andet skal handle om vejen til det enkle liv og hvad livsglæde egentlig er.
- Der er meget, kirkeliv og kulturliv er fælles om og det er i den grad kirkens opgave at være der, hvor folk er. Vi kan mærke at kirkekulturugen har solid lokal forankring og er omgivet af stor interesse, siger sognepræst Karin Kristensen.
Det er gæster som Bonderøven og Dario Campeotto, der skal sætte gang i tankerne på de besøgende ved kulturugen. Derudover er der også mange børnevenlige arrangementer, heriblandt børnemusikeren Karina Øghendal, der spiller op til musikalsk legestue.
Udover disse arrangementer byder kirkekulturugen også på mere klassiske kirkelige aktiviteter. Der er fyraftensgudstjeneste i Nørresundby Kirke hver dag kl. 17:00 . Katrine Lillører, sognepræst og politisk kommentator, vil tirsdag aften holde foredrag om "Tro, håb og kærlighed'.
Program for kirkekulturugen
- Kl. 14.30 - Bjarne Nielsen Brovst fortæller og synger ud fra temaet livsglæde.
- Kl. 19.30 - Dunkel-folket opfører eventyret om Snehvide
Tirsdag 8. marts
- kK. 10.30 - Højskoledag - journalist Paula Larrain fortæller om at komme som udlænding til Danmark og opleve kulturmøde og integration. Der synges desuden flittigt af Højskolesangbogen.
- Kl. 19.30 Katrine Lilleører holder foredrag om 'Tro, håb og kærlighed'.
Onsdag 9. marts
- Kl. 19.30 - Bonderøven fortæller om livet på Kastaniegården.
Torsdag 10. marts
- Kl. 10.00 musikalsk legestue med børnemusikeren Karina Øgendahl.
- Kl. 14.30 synger Dario Campeotto for ved en caféeftermiddag.
- Kl. 19.00 er der arrangement for unge og deres forældre. Forfatter, journalist og foredragsholder Erik Lindsø fortæller om at overleve det at have en teenager i huset.
Fredag 11. marts
- Kl. 10.00 og kl. 17.00 er der spaghettigudstjeneste. Her opfører musikeren og sangeren Nuna teater-forestillingen ”På vej til Noahs Ark”.
Søndag 12. marts
- Kl. 16.00 koncert med Århus Gospel Kvartet, der har James Sampson med som gæstesolist.
Mulighed for daglig kirkegang.