Knivoverfald i Friis: Mand varetægtsfængslet i fire uger

Den 31-årige mand forsøgte at begå selvmord lørdag, men overlevede, og har nu været for en dommer.

Fredag sidst på eftermiddagen blev en 33-årig kvinde overfaldet med både knytnæveslag og en smørkniv i restauranten Dalle Valle i Friis i Aalborg.

Overfaldsmanden, der er kæreste med kvinden, blev efterfølgende anholdt og anbragt i detentionen med henblik på, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør lørdag. Så langt nåede han imidlertid ikke, da han lørdag morgen forsøgte at begå selvmord, og derfor blev indlagt på sygehuset og i første omgang sigtet in absentia.

 

 

 

Men tirsdag vurderede en læge, at den 31-årige nu var så frisk, at han kunne fremstilles for en dommer. Det fortæller anklager Sofie Stokholm.

Ifølge Nordjyske er manden både sigtet for voldsepisoden på Dalle Valle og for to tidligere tilfælde af vold mod kæresten.

Ved tirsdagens grundlovsforhør blev manden varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland