Kreative fugle er landet i Nørresundby
Præst i Nørresundby Kirke Karin Kristensen glæder sig over de mange fugle, der pynter i Kirkens Hus. Video: Mick Knive Anderson
Kirkens Hus i Nørresundby fejrer kulturugen med en god ide, som pynter i vinduerne og skaber glæde.
Over 300 hjemmelavede fugle er i disse dage strømmet til Kirkens Hus i Nørresundby. Fuglene er doneret til huset af kreative sjæle, som gerne vil give et bidrag til stedets kulturuge. Nu har kirken ovenikøbet lavet fuglesæt med materialer og tegninger, som folk kan få udleveret.
- Når man har lavet en fugl, kan man aflevere den her, så bliver den hængt op i vinduet her i Kirkens Hus, eller man kan også hænge den op hjemme hos sig selv, så man rigtig kan få fuglene ud at flyve, siger præst i Nørresundby Kirke Karin Kristensen.
Fuglene kan vi ikke få nok af, for de er symbolet på håb og forår.
Karen Kristensen, præst, Nørresundby Kirke
Og skulle der komme rigtig mange fugle ”flyvende” er det ikke noget problem, for der er flere vinduer, der kan blive pyntet op i Kirkens Hus.
- Fuglene kan vi ikke få nok af, for de er symbolet på håb og forår, siger Karin Kristensen.