Kronprinsparret besøger Kunsten
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Kronprinsparret besøgte lørdag eftermiddag Kunsten i Aalborg. Her fik de en rundtur, så de kunne se både gamle og nye værker.
Der var både gamle og nye værker på programmet, da kronprinseparret besøgte Kunsten i Aalborg lørdag eftermiddag. Det er hendes kongelige højhed kronprinsesse Marys første besøg på kunstmusset.
- Vi glæder os rigtig meget til at vise dem rundt på museet. Vi vil gerne give dem et all-round indtryk, så vi viser dem både nogle af de gamle værker og også helt ny samtidskunst, siger Kunstens direktør Gitte Ørskou.
Kronprinsparret har en stor personlig interesse for kunst, og vi er meget glade for at vise dem, hvad Aalborg har at byde på.
Gitte Ørskou, Kunstens direktør
Kronprinsparret har blandt andet set et værk af Ernesto Neto, som er en stor hæklet hule, som man kan træde ind i. De kom også forbi Tino Segahls samtidsværker, der bygger meget på mennesker. Kurt Trampedachs værker repræsenterede en helt anden genrer, her var parret blandt andet forbi værket "Møder i mørket".
- Kronprinsparret har en stor personlig interesse for kunst, og vi er meget glade for at vise dem, hvad Aalborg har at byde på, siger Gitte Ørskou.
Kronprinsparret er i Aalborg i forbindelse med at de lørdag aften uddeler Kronprinsparrets Priser 2018. Det er fire priser, der bliver givet inden for kunst, kultur og socialt arbejde.