Kvickly forsat lukket på grund af rotte
Siden lørdag har Kvickly Vestbyen måtte holde lukket, men nu tyder meget på, at problemerne med skadedyr er løst, og butikken kan åbne igen.
En uvelkommen rotte holder Kvickly i Vestbyen lukket endnu en dag.De forventer at kunne åbne onsdag morgen.
Spor efter skadedyr lukkede lørdag Kvickly i Vestbyen i Aalborg. Det blev efterfølgende konstateret, at den uvelkomne gæst var en rotte. Personalet og myndigheder har sidenhen haft travlt med at finde ud af præcis, hvor den lille gæst har været.
Der har været et omfattende rengøringsarbejde i gang i butikken. Alle de steder rotten kan have befundet sig, skal rengøres grundigt, inden butikken endnu en gang kan slå dørene op.
- Det har kostet rigtig mange penge at holde lukket. Indtil videre omkring en million i indtjening, og så kommer der udgifter på rengøring og håndværkere, men det er en biting i forhold til, at vi holder lukket og skuffer alle de kunder, vi har. Det andet det er penge, og det er vi forsikret imod, siger Tommy Vestergaard, Varehuschef i Kvickly i Vestbyen.
Kvickly Vestbyen arbejder på højtryk på at åbne igen onsdag morgen.