Louise fra Aalborg fik investering i Løvens Hule: Designer smykker med inspiration fra Frederik IX
Der var kamp om at investerer i den 28-årige smykkeiværksætter Louise Mygind Andersen, da hun deltog i DR-programmet Løvens Hule.
Louise Mygind Andersen bor til dagligt i København, men hun kommer fra Aalborg. Hun er iværksætter og designer smykker med inspiration fra Danmarks tidligere konge – Kong Frederik den 9. En forretning, som vokser.
Torsdag aften rullede endnu et afsnit af DR-programmet Løvens Hule over skærmen, og her deltog iværksætteren for at få en løve med i virksomheden, som designer unisex smykker.
Der var hård kamp om den 28-årige kvinde fra Aalborg. Både Jesper Buch, Mia Wagner og Christian Arnstedt så store muligheder i en investering. Men det var Christian Arnstedt, som løb med investeringen. Han købte 10 procent af virksomheden for 400.000 kroner.
- Louise er en iværksætter, der virkelig har styr på sin forretning, og har et forretningskoncept med stort potentiale. Frederik IX Studios rammer et godt hul i markedet med deres bæredygtige produkter til både mænd og kvinder i en høj kvalitet. Jeg glæder mig meget til at skulle hjælpe Louise med at vokse Frederik IX online både indenfor og udenfor Danmark, siger Christian Arnstedt, medstifter og CEO i Blazar.