LykkeLiga-spillere fra hele Jylland varmede op før Champions League-kamp i Aalborg

Gigantium vrimlede med unge håndboldspillere, da LykkeLiga havde fået lov til at spille opvarmningskamp før dagens Champions League-brag mellem Aalborg og Kiel.

LykkeLiga-spillere indtog onsdag eftermiddag håndboldbanen i Gigantium inviteret af Det Europæiske Håndboldforbund til at spille forkamp til dagens Champions League-kamp mellem Aalborg Håndbold og THW Kiel.

- Mine øjne var ved at falde ud af hovedet, lyder det fra initiativtageren til LykkeLiga, Rikke Nielsen.

- Tænk sig, at de blåstempler os ved at lade os spille forkamp til en Champions League-kamp, siger hun. 

Rikke Nielsen glæder sig over EHF's initiativ, og over at LykkeLiga kan være med til at vise, at håndbold er andet end elitesport.

- Vi synes, det er fremragende. Og jeg tror, de står ude på sidelinjen og tænker: "Hvorfor har vi ikke tænkt på det her noget før. De her glade børn, der løber rundt, og hvor reglerne måske ikke betyder helt så meget", siger hun.

Se videoindslag om Lykke Ligas forkamp øverst i denne artikel.



Seneste nyt

fra Nordjylland