LIGE NU:

Mænd sparkede dør ind til tandlæge

Lørdag morgen sparkede to mænd døren ind til en tandlægeklinik på Boulevarden i Aalborg. Nordjyllands Politi søger vidner.

Klokken 08.38 sparkede to ukendte gerningsmænd døren ind til en tandlægeklinik på Boulevarden i Aalborg.

Nordjyllands Politi søgte i tiden efter indbruddet efter de to tyve, men med et meget sparsomt signalement er det klokken 14 ikke lykkedes at fange dem endnu.

Et vidne så de to indbrudstyve løbe fra stedet i retning mod Danmarksgade, der er en sidegade til Boulevarden.

De to beskrives som unge mænd, der var hættetrøjer.

Vidner til indbruddet kan henvende sig til Nordjyllands Politi på telefon 114.