Som femårig blev Marina Fauerholdt for første gang seksuelt misbrugt af et familiemedlem. Misbruget fortsatte i årevis, og som Marina blev ældre, begyndte endnu et familiemedlem at forgribe sig på hende.

Det fortæller hun i bogen ”Barberbladstræet”, som er en barsk fortælling om 49-årige Marina Fauerholdts opvækst.

En opvækst, hvor hun ikke oplevede, at nogen passede på hende. En tabt barndom. En følelse af at være blevet voksen i det sekund, hun blev født.

- Når man vokser op med, at voksne mænd har sex med et barn, så tror man, at det er sådan, det foregår alle steder, siger Marina Fauerholdt.

Satte ild til sig selv

Da Marina Fauerholdt kom i puberteten, fornemmede hun, at noget ikke var, som det skulle være. At det nok alligevel ikke helt var sådan, man gjorde i klassekammeraternes hjem.

Og så begyndte hun at skade sig selv. Med nåle, barberblade og piller. Hun sultede sig selv.

En enkelt gang forsøgte hun at sætte ild til sig selv ved at lægge sig under en brændende dyne. Episoden efterlod hende med svære tredjegradsforbrændinger, men selvom det føltes godt at gøre den mentale smerte fysisk, forsvandt de svære tanker ikke.

- Jeg overlevede ved at påføre mig en smerte, som jeg kunne dø af. Det er et mirakel, at jeg stadig er her, for jeg har været virkelig, virkelig syg, siger Marina Fauerholdt.

Hun følte sig besat af et ondt væsen, og hun blev tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling ad flere omgange.

I 2011 blev hun indlagt for sidste gang. Marina begyndte at få det bedre – ikke mindst fordi hun havde fundet kærligheden.

Livet blev smukkere

At Marina Fauerholdt i dag har det godt og føler, at hun er kommet ud på den anden side, skyldes efter hendes egen overbevisning tre ting. Hendes søster, hendes mand og bogen ”Barberbladstræet”, som hun har skrevet om sine oplevelser.

Mødet med den mand, hun i dag er gift med, var skelsættende.

- Jeg havde aldrig troet, at et menneske kunne elske mig for den, jeg var. Jeg følte jo ikke, at jeg var et godt menneske. Men hans kærlighed kunne jeg ikke ignorere, siger hun.

Brylluppet var den smukkeste dag i Marina Fauerholdts liv.

- Der er ikke noget at skamme sig over

Marina Fauerholdt besluttede sig for at skrive en bog om sin barndom. Både for at give slip på sin historie og se fremad, men især også for at fortælle andre, der har oplevet seksuelt misbrug, at de ikke skal føle skyld.

- Det er så tabubelagt at være incestoffer og psykisk syg. Og der er så mange, der oplever det. Men der er ikke noget at skamme sig over. Et lille barn kan ikke gøre for sådan noget, siger hun.

For Marina Fauerholdt er det helt afgørende, at hun har fået sat ord på alt det, der er sket for hende. Hun ville ønske, at hun havde gjort det tidligere.

- Bærer man det i sig selv, går man i stykker. Det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side og få et liv, som er fantastisk, siger hun.

Se hele indslaget om Marina Fauerholdt lige her – og mød flere spændende personligheder i Nordliv lige her.