Midt i stor pokalrus står AaB overfor svær og vigtig kamp
Foto: Mogens Jørgensen
Fredagens kamp fløjtes i gang klokken 19.00 i Odense.
Midt i billetsalg og pokalglæde viser hverdagen sig igen for AaB.
Fredag skal nordjyderne nemlig spille mod OB på udebane, og det kan ende med at være en utrolig vigtig kamp for aalborgenserne i deres kamp for overlevelse i Superligaen.
- Vi har haft det svært mod OB, så det bliver en svær kamp, men jeg synes, at den kvalitet og energi, som vi har brugt i de to seneste kampe, har bevist, at vi har gode chancer for at få tre point i Odense fredag, selvom det er et svært sted at spille, pointerer Nicklas Helenius.
Se hele interviewet med Nicklas Helenius herunder:
Skader og skavanker
AaB gjorde sig selv en stor tjeneste, da man søndag vandt med 4-0 over AC Horsens, som nordjyderne kæmper med i bunden af tabellen. Dermed er horsensianerne blot et point foran aalborgenserne forud for fredagens opgør.
Men midt i glæden over at kvalificere sig til dette års pokalfinale og søndagens sejr over Horsens, har en lille sort sky fundet vej over træningsanlægget på Hornevej.
Flere spillere døjer nemlig med skader og skavanker. Tirsdag meldte AaB ud, at Kristoffer Pallesen er ude på ubestemt tid, efter han i søndagens sejr pådrog sig en overrevet akillessene, der resulterede i operation mandag.
- Det er desværre en del af fodbold. Kristoffer Pallesen har lavet et flot indhop, og det er utrolig synd for ham, at han har fået så slem en skade, men vi støtter ham alle sammen og tror på, at han kommer stærkt tilbage, fastslår Nicklas Helenius om holdkammeraten.
- Allan Sousa har været i rigtig god form også og er en vigtig brik for os, men vi har en bred trup med mange dygtige spillere, og det viser vores gode indhop i de sidste kampe også, så jeg er sikker på, at der er nogle til at tage over, konstaterer angriberen.
Fredagens kamp fløjtes i gang klokken 19.00 i Odense.
Glem pokalfinalen, for AaB er stadig i nedrykningsfare.
Mens alle trofaste AaB fans har travlt med at skaffe billetter til pokalfinalen mellem AaB og FCK den 18. maj, så må man altså ikke glemme, at der først venter en meget vanskelig udekamp fredag aften klokken 19.00 på Odense Stadion mod OB.
Taber AaB den, mens Horsens vinder deres kamp i runden, er man igen bagud på point i nedrykningsdramaet.
Men med tre sejre i træk i bagagen så er AaB inde i en god stime i øjeblikket, og som holdet spiller nu, får de point hver gang. Og fredag aften helst skal det helst være tre af slagsen.
Omvendt så skal OB vinde for at redde noget af deres magre sæson. Med en sejr kan de stribede fra Odense skimte en plads i Europa spillet.
AaB's spillere døjer med skader i øjeblikket.
Sikkert er det, at Kristoffer Pallesen, som har været stærk spillende på det seneste, er ude resten af sæsonen.
Allan Sousa, der også bliver bedre og bedre, er mere end tvivlsom til både fredagens kamp og måske også pokalfinalen. Træner Oscar Hiljemark ville ikke udtale sig omkring netop Allan Sousa til TV2 Nord ved torsdagens træning.
Rasmus Thelander var også fraværende til træningen, og før tid udgik Lars Krammer fra træningsbanen.
Ikke den bedste optakt til de resterende vigtige kampe, hvor overlevelse i superligaen må være første prioritet.