Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mød stemmerne fra Nibes lokalradio: - Vi er altid os selv, når vi er i æteren

Betty Avlskarl og Ingvard Prægler har sendt programmet "Quiz, så det syder" sammen i ni år på radio Nibenitten.

Radio Nibenitten har sendt lokalradio i 33 år, og de frivillige værter er både kolleger og private venner. Nu kan du møde nogle af dem i dokumentaren 'Familien Nibenitten' på TV2 Nord Salto tirsdag klokken 19.50.

Lokalradioer er lukket på stribe de senere år. I dag er der kun seks stationer tilbage i Nordjylland.

Men Radio Nibenitten underholder nu sine lyttere på 33. år - og her har de 20 frivillige værter ingen planer om at stoppe foreløbigt. 

Tilsammen har de sendt lokalradio i 60 år.

- Vi har sendt vores ’Quiz, så det syder’ i al den tid, jeg kan huske tilbage. Det er noget, folk kan lide og vil være med til. Telefonerne begynder nærmest at ringe, før vi er klar, fortæller Betty Avlskarl, der har været radiovært i 19 år.

Hendes faste makker på programmet gennem ni år er Ingvard Prægler, der 'kun' har siddet ved mikrofonen i 10 år.

- Det er så pragtfuldt, kan jeg godt sige dig. Det er en af de udsendelser, jeg nødigt vil undvære. Og når man tænker på, jeg stadig kun er på prøve hos Betty. Og det er ni år siden. Den dag, Betty siger: ”Nu er du udlært”, så klapper jeg i mine hænder. Men jeg tror bare ikke, den dag oprinder, siger han og bryder ud i et af sine lune smil.

Enhver radiostations nerve er studiet, hvorfra værterne sender. Hos Radio Nibenitten ser værternes værksted sådan ud. Foto: Stefan Kjærgaard

Hjælper med at klippe hækken

Betty Avlskarl og Ingvard Prægler ses ikke kun, når 'On Air'-skiltet er tændt. De er også private venner.

- Vi støtter hinanden i tykt og tyndt. Han er nok min bedste ven. Når jeg skal have klippet en hæk, ringer jeg til Ingvard, fortæller hun, mens hovedperson selv er hurtigt til at afkræfte rygtet, der er opstået blandt lytterne:

- Vi er altså kun venner - hverken kærester eller gift, selv om mange tror det. Vi bor hver for sig. Vi svinger bare godt sammen om tirsdagen og snakker godt sammen privat.

Sammenholdet blandt de omkring 20 frivillige, der udgør stemmerne bag de 50 timers ugentlig radio, er da også stort.

- Det er livskvalitet, vi får, så vi også har det godt herhjemme. Det er sjovt at komme herned. Vi går nogle gange herned bare for at drikke kaffe og snakke, selvom vi ikke skal herned. Har nogen problemer, snakker vi om dem og pjatter lidt (...) Vi kan ikke undvære det her, siger Betty Avlskarl.

Radio Nibenitten gennem 33 år

  • Sendte første gang i august 1988, da en flok radioamatører ønskede at stifte en radio drevet af frivillige.
  • Indgik et samarbejde med Midtfjord Radio i Løgstør i 1992, så der blev sendt radio døgnet rundt på frekvensen.
  • Flyttede i 1994 ind i en gammel fabriksbygning, hvor den nuværende station blev til.
  • Har 20 frivillige.
  • Sender ca. 50 timers radio om ugen.


Kilde: Radio Nibenitten

Countrymusik er et hit

Et hurtigt blik nedover Radio Nibenittens programflade afslører, at musikken er en afgørende del af lokalradioen.

'Country med Inger', 'Skandinavisk musik med Lene og Dennis', 'Instrumental med Bente', 'Nyt Musik med Karina', 'Gammel og Nyt fra Jukeboksen med Bente' er bare nogle af programmerne.

 - Vores leder Bente fandt hurtigt ud af, jeg godt kunne lide country. Så det startede jeg med, og har gjort i fem-seks år efterhånden. Der findes så fantastisk meget godt countrymusik, men der skal kaffe til for at få countrymusikken til at glide bedst ud gennem æteren, fortæller Inger Bisgaard, der har været Nibenittens radiovært i syv år - og selv mest er til Tamra Rosanes og Neighbours.

Musikken er vigtig for både værter og lyttere. Der bliver ofte spillet countrymusik og Dansk Top.

- Alt det triste forsvinder

Lytterne kan ringe ind og ønske numre, men de kan også sende hilsner til deres kære eller gætte med på den ugentlige quiz med Betty og Ingvard.

En quiz, som ikke kun er vigtig for lytterne.

- Vi skal bare sende vores quiz tirsdag aften. Det er alfa og omega. Vi kan godt sige nej til en fødselsdag, fordi vi skal herned, fortæller Betty Avlskarl.

Hun bliver bakket op af sine faste quizmakker.

- Du kan godt køre hjemmefra en dag og ikke rigtig gide det, især når solen skinner. Så gider man ikke derover og sidde og svede. Men så snart man går igennem den blå dør og møder en kollega, så forsvinder alt det triste. Vores kolleger er vældig gode til at hjælpe hinanden, hvis vi har en dårlig dag, siger Ingvard Prægler.

Så snart man går igennem den blå dør og møder en kollega, så forsvinder alt det triste.

Betty Avlskarl, frivillig radiovært i 19 år

Daglig social 'vitaminpille'

Stationens leder Bente Pehrson har selv været frivillig radiovært i 23 år. Hun ved, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for at tiltrække og fastholde gode medarbejdere gennem mange år.

- Vi skal have det godt, når vi er hernede. Vi får ikke noget for det – udover det sjov og det dejlige humør, vi har hernede. Mange af os har været hernede i mange år. Så det må jo betyde, at vi har det godt, spekulerer hun.

Personligt giver radioen hende et uundværligt dagligt skud af samvær med andre.

- Jeg har arbejdet i forretning i mange år, så jeg savnede at være sammen med mange mennesker. Og det får jeg hernede. Medlemmer kommer jo forbi eller kan ringe ind og sende en hilsen. Det her kombinerer behovet for at snakke med andre mennesker – og så musikken, der betyder meget for mig, siger stationslederen.

Fortsætter i mange år

Quizværterne Betty og Ingvard er da også godt tilfredse med at give lytterne på Nibe-egnen lækkerier til øregangene - på henholdsvis 19. og 10. år.

- Vi lægger ikke bånd på os selv, når vi sender radio. Så er vi jo ikke ærlige, lyder det fra Betty Avlskarl.

Ingvard Prægler er enig - og klar til at tage mange flere år som radiovært. 

- Jeg regner da med, at det bliver, indtil kassen med låget skal lukkes. Men sygdom kan vi aldrig nogensinde komme udenom. Men så længe jeg er frisk og rask, vil jeg altid være her. Ellers ville jeg da komme til at savne alle de kolleger.

Se programmet 'Familien Nibenitten' på TV2 Nord Salto tirsdag klokken 19.50. Du kan også få et smugkig allerede nu lige her:

Betty Avlskarl har prøvet det meste hos Radio Nibenitten - hun har været frivillig radiovært i 19 år.

Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.