Musikkens Hus giver live koncerter igen - og fortsætter med at streame dem

Streaming af koncerter er det seneste år blevet et hit. Og selvom det nu igen er muligt at komme fysisk til koncert, vil Musikkens Hus fastholde at streame flere koncerter.

Mens torsdag kunne komme på den første tur i svømmehallen i månedsvis, havde andre torsdag aften valgt at forkæle øregangene med en tur i Musikkens Hus. 

Her havde man gjort klar til den første første koncert med publikum i lang tid - til stor glæde for dem, der havde fået billet i salen. Men faktisk kunne også nordjyder hjemme fra sofaen nyde godt af koncerten, for hvis ikke man var så heldig at være en af de 200 gæster i salen, kunne man streame koncerten hjem til for et beløb. 

- Det er helt fantastisk. Det er det, vi er sat i verden for, det er vores DNA: At spille for at faktisk fysisk publikum. Det er kæmpestort det her, det er det, vi har huset for. Tror koncertsalens enestående akustik har været lidt ensom ligesom mange af os andre også har de seneste måneder, sagde administrerende direktør for Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen til TV2 Nords reporter torsdag aften. 

Holder fast i streaming

Men samtidig sker genåbningen for det fysiske publikum med en erkendelse af, at streaming af koncerter er kommet for at blive. Under nedlukningen har Musikkens Hus nemlig afholdt mere end 300 online koncerter og mange af dem er blevet streamet. 

- Vi har streamet rigtig mange af dem siden marts sidste år. Det åbner for et nyt publikum, og der har været tusindevis af seere. Vi har anskaffet os streamingudstry for en mindre formue, for at opdyrke det nye publikum - og vi kan se, at streaminggæsterne kan koncerteres til at komme til koncerterne, forklarer Lasse Rich Henningsen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland