Jordemødrene på Aalborg Universitetshospital har længe efterlyst, at produktivitetskravet blev skrottet - derfor var der onsdag glæde og lettelse på fødegangen.
Onsdag er der stille på fødegangen, men med mere end 3600 fødsler hvert år, bliver der af og til løbet rigtig stærkt på Aalborg Universitetshospital. Derfor glæder jordemødrene sig i dag over, at regionen tirsdag besluttede sig for at gøre op med kravet om to procent mere aktivitet om året for de samme penge.
- Det har været en umulighed med de besparelser, der har været gennem mange år, at blive ved med at finde ting , man kunne gøre mere effektivt. Så at politikerne har lyttet, det siger vi tak for, siger Lisbet Hammer, chefjordemoder på Aalborg Universitetshospital.
Produktivitetskrav på sygehusene
- Kravet om øget produktivitet har eksisteret i flere år og har siden 2007 lydt på to procent ekstra om året.
- Det betyder, at de offentlige sygehuse hvert år skal levere mere uden at få flere penge tilført til arbejde.
- I konkrete tal svarer det til, at sygehusene i 2017 skal levere en øget produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner i forhold til sidste år.
Kilde: FOA og Danske Regioner.
Jordemødrene har længe råbt op om alt for pressede arbejdsforhold, hvor det er svært at blive ved med at finde besparelser og effektiviseringer for de samme penge. Derfor glæder budgetmeldingen fra Region Nordjylland også tillidsrepræsentanten.
- Det er et meget positivt signal fra regionsrådet at sende, at de ikke vil blive ved med at følge trop med de her to procent, siger Jeanette Villum Andersen, tillidsrepræsentant for jordemødrene på sygehuset.
Ifølge chefjordemoder Lisbet Hammer er alt, hvad der overhovedet kan skæres væk, blevet skåret. Der er sløjfet flere besøg under graviditeten, og beredskabet er nede på et absolut minimum af, hvad afdelingen kan klare sig med.
I budgetforliget er der lagt op til, at toprocentskravet skal afløses af, at de enkelte afdelinger finder mere effektive måder at tilrettelægge patientforløb. På fødegangen har de allerede idéer til smartere patientkontakt.
- Jeg kan se en mulighed i noget, jeg kalder hjemmemonitorering, hvor nogle få grupper af de gravide, som ellers ville være indlagt, i stedet kan være i eget hjem og indsende hjertelydsstrimmel via noget elektronik, forklarer Lisbet Hammer.
Med budgetforliget følger der desværre ikke de penge med, som jordemødrene ellers havde håbet på, så man kunne genindføre nogle af de sløjfede besøg.
- Havde der været afsat lidt flere midler, kunne vi komme ud af det med evig og altid at have for få ressourcer til det, vi skal nå, og jeg kunne slippe for det pres at skulle kalde ekstra personale ind hele tiden. Så flere penge havde været et gode, men det er trods alt også et gode, at de har hørt os og afskaffet de to procents effektivitetskrav, siger Lisbet Hammer.
