LIGE NU:

Nu kan du læse tilsynsrapporten om dit barns institution

Aalborg Kommunes institutioner er begyndt at offentliggøre tilsynsrapporter fra 2017 og 2019 på bagkant af TV2-dokumentaren 'Daginstitutionerne bag facaden'.

Efter afsløringerne af forholdene i nogle af de københavnske børneinstitutioner har Aalborg Kommune valgt at offentliggøre alle tilsynsrapporter fra 2017 og frem.

- Jeg håber, det er tillidsskabende, og at det skaber tryghed. Presset efter dokumentaren kan gøre forældre utrygge og skabe mistillid, og hvis vi på nogen måde kan sige, at vi ikke har fejet noget indunder gulvtæppet, så skal vi gøre det, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne -og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 

Planen er, at alle rapporter skal være tilgængelige fra i eftermiddag. I skrivende stund har flere institutioner allerede lagt rapporterne ud på deres hjemmesider. Forud for offenliggørelsen foregår der et stykke arbejde med at rense rapporterne for personfølsomme oplysninger. 

- De skal allesammen være ude ved fyraften i dag, forsikrer Lars Lynghøj. 

Nederst på siden kan du finde et link til dit barns institutions hjemmeside.

I 2017 blev der foretaget tilsyn og udarbejdet rapporter, som forældrene til børn i de aalborggensiske dagstilbud ikke har haft adgang til at læse før i dag. 

- Hvorfor offentliggjorde vi dem ikke 2017? Der er vi blevet klogere undervejs. Havde vi kunne forudsige, det pres, der er kommet på dagstilbudsområdet og potentialet for mistillid efter dokumentaren, havde vi gjort det. Vi skulle have lagt dem ud i 2017, men nu gør vi det, forklarer Lars Lynghøj. 

Flere forældre og medier har efter dokumentaren 'dagsinstitutionerne bag facaden' søgt aktindsigt i tilsynsrapporterne. 

- I stedet for at udlevere enkelte rapporter til de 5-7 stykker, der har søgt aktindsigter, har vi sagt, at vi gerne vil stå på mål for vores pædagogiske praksis i Aalborg. Derfor har vi lagt dem ud til alle, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne- og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 

- Der er ikke kommet noget doktrin fra politisk hold. Det er noget, der er opbakning til i hele forvaltningsledelsen. Det har ikke været rejst på et møde, hvor det er blevet besluttet, forklarer Lars Lynghøj. 

Aalborg Kommune er ikke den eneste kommune, der har offentliggjort tilsynsrapporter. Herunder kan du se et overblik over, hvilke nordjyske kommuner, der har offentliggjort rapporten og hvilke, der ikke har:

 

 

  • Gå ind på dit barns institutions hjemmeside og vælg dokumenter.
  • Herefter vælger du fra en liste mappen tilsynsrapporter og henter derefter rapporten. 

Hvis du ikke kender dit barns institutions hjemmeside, kan du finde en liste med de aalborggensiske børnehaver og vuggestuer nederst i artiklen. 

Husk du skal have et program til at åbne et pdf-dokument og/eller word-dokument med, for at kunne læse rapporten. 

Er der noget, jeg skal være bekymret for?

Nederst i rapporten, kan man se en ja-boks og en nej-boks. Her vil det fremgå med et kryds i 'ja', om der skal udarbejdes en aftale om påbud til den pågældende institution. 

- Der vil lidt længere oppe være 1-2 sider med generelle bemærkninger fra den tilsynsførende. Her skriver de om udviklingspotentiale. Hvordan kan kvalieten hæves yderligere?, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne -og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 

Lars Lynghøj sammenligener den del af tilsynet med en MUS-samtale.

- Det skal understøtte den gode, pædaggogiske praksis i institutionen. Det kan man altid i alle institutioner - ligesom til en MUS-samtale. Vi bliver aldrig for gamle til at lære, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne -og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 

For at få det fulde indtryk af, hvordan tilsynet har været af dit barns institution skal man læse hele rapporten, da der er mange væsentlige elementer og nuancer i den tilsynsførendes rapport.

I videoen herunder kan du se, hvordan man finder rapporterne og læser dem.

 

Udover offentliggørelsen af tilsynsrapporter vil der fremover også ske ændringer i måden, tilsynet i Aalborg Kommunes daginstitutioner foregår på. 

- Før (i 2017, red.) var det dagtilbudslederne, der foretog tilsynene. Fremover vil det være en konsulent, der laver tilsynet. Det skal være med til, at vi øger objektiviet og fremmedblik, samt skaber ensartethed, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne -og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 

Derudover arbejdes der på at udvikle et nyt koncept, som skal erstatte det tidligere skema. Der er ikke sket ændringer på hyppigheden af tilsynene.

- De almene dagsinstitioner har ikke haft tilsyn i 2019 endnu, men der er etableret en ny tilsynsenhed 1. januar 2019, hvor man kommer til at foretage pædagogiske tilsyn. Der er planlagt prøvehandlinger efter sommerferien. 

Rapporterne fra 2017 og 2019 bliver ens i den visuelle uformning, og først tilsyn foretaget efter 2019 vil blive en del af det færdige, nye tilsynskoncept. 

- De pædagogislke tilsyn i 2019 får det samme skriftlige materiale som dem i 2017. Med en lille ændring: Vi vil øge graden af iagttagelsen af den pædagogiske praksis. Der er flere iagttagelser fra konsulenter, som kommer ud i institutioner som en flue på væggen, siger Lars Lynghøj, områdeleder i børne -og familieområde nord/øst, Aalborg Kommune. 
 

 

Som det fremgår skulle både den pædagogiske leder i den pågældende institution samt den tilsynsførende give vurderinger. Sådan foregår det ikke længere. 
Som det fremgår skulle både den pædagogiske leder i den pågældende institution samt den tilsynsførende give vurderinger. Sådan foregår det ikke længere. 
Foto: Fra tilsynsrapport

 

Børnehaver i Aalborg Kommune (A-K)

 

Børnehaver i Aalborg Kommune (K-Å)

Vuggestuer i Aalborg Kommune

 

 

 

20210507-155312-L_130Mb

Her kan sygeplejerskernes strejke ramme i Nordjylland

def_thumb,50_percent

play Sygeplejerskerne i Nordjylland: - Vi har kræfter til at strejke lige så længe, der er nødvendigt

25_seconds

play Fisk føler smerte: Skånsomme fangstmetoder skal undersøges

Læsø Kommune

Udvalgsformand stopper i utide: Forlader byrådet efter mere end et årti

20210507-155312-L_130Mb

Her kan sygeplejerskernes strejke ramme i Nordjylland

def_thumb,50_percent

play Sygeplejerskerne i Nordjylland: - Vi har kræfter til at strejke lige så længe, der er nødvendigt

25_seconds

play Fisk føler smerte: Skånsomme fangstmetoder skal undersøges

Til forsiden

Til forsiden