Ny bog skildrer afdød nordjysk forfatters liv
Foto: Annett Bruhn, Scanpix
En ny biografi fortæller om den afdøde forfatter Jakob Ejersbos opvækst og liv i Aalborg.
En af de mest betydende og nyskabende danske forfattere i nullerne var Jakob Ejersbo, der voksede op i Aalborg. Han skrev blandt andet romanen Nordkraft og en trilogi om Afrika, inden han i 2008 døde af kræft som kun 40-årig.
Nordkraft, der efterfølgende blev filmatiseret, finder sted i Aalborg, hvor den beskriver en række af de figurer, der lever i byens skyggesider.
En ny biografi om Jakob Ejersbo fortæller historien om forfatteren, og den beskriver blandt andet hans tid i Aalborg og de mennesker, som han kendte – og som for nogles vedkommende blev til figurer i hans romaner.
Det er journalist og forfatter Rune Skyum Nielsen, der har skrevet biografien ”Jakob var her”, og TV2 Nords Bo Storm Madsen interviewede ham på weekendens Bogforum i København.
Se interviewet her: