Ny nordjysk verdensrekordholder: - Jeg fatter ikke mine ben og mit sind kunne holde til det
Så blev det officielt!
Efter 48 udmarvende timer i Ungarn kan Stine Rex nu kalde sig ny verdensrekordholder i 48 timers løb.
Det bekræfter ultraløberen overfor TV2 Nord.
- Jeg havde aldrig troet, jeg kunne slå verdensrekorden på 48 timer. Den var sat af den prof Camille Herron. Hun er verdens dygtigste, siger ultraløberen beskedent og tilføjer:
- Tusindvis råbte mit navn de sidste fire timer, for der kun var 500 meter mellem mig og min nærmeste konkurrent, fortæller Stine Rex.
Den nordjyske løber nåede at løbe over 435 kilometer på de 48 timer.
- Jeg har aldrig modtager så mange beskeder fra hele verden, som hylder min præsentation. Fire timer med over 10 km i timen, efter jeg havde løbet 44 timer. Jeg fatter ikke mine ben og mit sind kunne holde til det, siger Stine Rex og fortsætter:
- Jeg løb bare og sagde til mig selv, jeg skal blive verdensmester. Verdensrekorden på 48 timer var ikke en mulighed i min verden.
Foruden verdensrekorden snuppede Stine Rex også VM-guldet.