Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nybagt mor i nødråb fra sygehus: - Det var mit værste mareridt

Kathrine Skovsgaard tilbragte fem dage på barselsgangen i Aalborg efter en kompliceret fødsel. Forholdene på afdelingen har rystet hende.

Alt ånder fred og ro i hjemmet i Sebbersund, hvor husstanden for nylig blev udvidet med et lille, nyt medlem. 

De rolige omgivelser er en stærk kontrast til den oplevelse, familien havde på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med datterens fødsel. 

Jeg er virkelig i chok over, hvad der foregår

Kathrine Skovsgaard

Efter et langt og hårdt fødselsforløb kom Kathrine Skovsgaards datter til verden ved akut kejsersnit. Igangsættelse, ve-drop og til sidst kejsersnit var så langt fra, hvad de nybagte forældre havde håbet for fødslen af deres datter, som noget kunne være. 

Ikke desto mindre var det sådan, det gik. 

Efter kejsersnittet blev Kathrine Skovsgaard og den lille pige overflyttet til barselsafsnittet på 11. etage, hvor man ender, hvis man har brug for medicinsk behandling efter fødslen. 

Der gik ikke længe, før de nye forældre kunne konstatere et forhold, de fandt temmelig paradoksalt. 

Personalet har for travlt. Og to-mandsstuerne er så små og overfyldte, at det er vanskeligt at komme sig efter en kompliceret fødsel. Sådan lyder kritikken fra den nybagte mor blandt andet.

- Det er da pudsigt, at når en fødsel går hensigtsmæssigt, så installeres de nybagte forældre i eget værelse med dobbeltseng og fuldstændig ro, men når den har været kompliceret, så indlægges moren og barnet på en lille stue, som skal deles med andre patienter, siger hun undrende.

Kathrine Skovsgaards mand overnattede på stuen i en lænestol. 

- Min kone var helt udmattet efter den hårde fødsel. Der var ikke nogen chance for, at jeg ville forlade hende for at tage hjem og sove, siger Kathrine Skovgaards mand, Anders Støle Fjeldberg.

Stuvet sammen som burhøns

Den nybagte mor beskriver de efterfølgende dage på sygehuset som både utrygge og opslidende. 

Med to kvinder, to babyer og to mænd på en stue, som hun anslår til at være omkring 12 kvadratmeter, var der ikke meget ro at finde.

- Vi var så mange. Vi lå stuvet sammen som burhøns, siger Kathrine Skovsgaard.

Der findes otte tomandsstuer som denne på afdelingen.

Toilet og bad delte de med en tilstødende stue, der rummede lige så mange mennesker, som deres egen. 

 - Mine nerver var fuldstændig flossede, og der var konstant uro og babygråd, siger Kathrine Skovsgaard.

Derudover oplevede parret, at personalet havde travlt og virkede stressede. 

- Det er på ingen måde en kritik af personalet, for vi kunne se, at de gjorde det bedste de kunne ud fra de forhold de måtte arbejde under, men de fløj rundt og var generelt svære at komme i kontakt med, siger Kathrine Skovsgaard.

Hun uddyber, at hun har fuld forståelse for, at der kan opstå akutte situationer, som skal prioriteres, men hun fortæller også, at hendes oplevelse var den samme på alle fem indlæggelsesdage. 

Kan ikke genkende billedet

Afdelingens chefjordemoder har svært ved at genkende det billede, Kathrine Skovsgaard maler af afdelingen. 

- Vi har gennemgået patientforløbet, og vi kan se, at der i perioden var helt normal belægning og nomering på afdelingen, siger Sandra Bang-Schnack, der er afdelingens chefjordemoder. 

Det er dog langt fra første gang, hun hører nybagte forældre kritisere, at der ikke er ordentlig plads til, at partneren kan blive hos moren og barnet. 

Derfor prøver de så vidt muligt at sørge for, at der kun bor et par pr. stue.

Chefjordemoder Sandra Bang-Schnack kan ikke genkende Kathrine Skovsgaards kritik. I hendes øjne er langt de fleste patienter på afdelingen tilfredse og taknemmelige over forløbet.

- I alle de tilfælde, hvor det er muligt for os, skaber vi enestuer til familierne, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Men jeg vil sige, i forhold til de rammer, vi har, så mener jeg, at det er både fagligt forsvarligt og helt ok. Jeg oplever faktisk, at der er stuer, hvor der er helt ro, og hvor man ikke kan høre babyer, der græder, siger chefjordemoderen. 

Med det sagt, lægger hun ikke skjul på, at hun glæder sig til, de kan flytte ind på det nye sygehus. 

- Det bliver kun godt med nogle nyere rammer og med enestuer til alle vores patienter, så det er helt klart, at vi ser frem til det, siger hun. 

Man siger, at forventningens glæde er den største, og det nye sygehus lader, som bekendt, vente på sig. 

Det bliver bedre

Regionsrådsformanden understreger, at kvaliteten på sundhedsvæsenet generelt er rigtig høj, men at der også er plads til forbedringer. 

- Som andre store dele af vores sundhedsvæsen er der tryk på fødsels- og barselsafsnittet. Det er noget af det, vi har fokus på, og derfor vil vi allerede næste år tilføre i omegnen af ti nye stillinger til området, siger Regionsrådsformand, Mads Duedahl (V). 

I forhold til de fysiske rammer på sygehuset er meldingen klar. 

- For at være helt ærlig, så står vi med et nedslidt sygehus, og vi skal hele tiden spørge os selv, om vi skal blive ved med at putte penge i det, når løsningen er på vej, siger han. 

Mads Duedahl (V) ser frem til medio 2026, hvor det nye sygehus kan tages i brug, hvis alt går efter planen.

Han ærgrer sig, når han hører om patienter, der har haft en dårlig oplevelse, men han vælger at se fremad. 

- Om fire år rykker vi ud på et nyt sygehus, og der bliver det rigtig godt, og det må vi glæde os over. Indtil da må vi se, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, siger Mads Duedahl (V). 

Tilbage hos Katrine Skovsgaard er der dog ikke meget tålmodighed til overs, når det kommer til at vente på det nye sygehus. 

- Vi kan ikke vente fire år. Vi kan ikke vente fire uger. Der skal ske noget nu, og det går ikke, at man bare siger, at man må gøre det så godt, man kan. Stop!, siger hun afslutningsvist. 

Kathrine Skovsgaard lavede et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer andre til at dele lignende oplevelser i tråden eller sende dem til hende på email. Historierne vil hun bruge til at skabe opmærksomhed på de problemer, hun mener, der eksisterer for de indlagte på B11 i Aalborg. 


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.