Alt ånder fred og ro i hjemmet i Sebbersund, hvor husstanden for nylig blev udvidet med et lille, nyt medlem. 

De rolige omgivelser er en stærk kontrast til den oplevelse, familien havde på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med datterens fødsel. 

Efter et langt og hårdt fødselsforløb kom Kathrine Skovsgaards datter til verden ved akut kejsersnit. Igangsættelse, ve-drop og til sidst kejsersnit var så langt fra, hvad de nybagte forældre havde håbet for fødslen af deres datter, som noget kunne være. 

Ikke desto mindre var det sådan, det gik. 

Efter kejsersnittet blev Kathrine Skovsgaard og den lille pige overflyttet til barselsafsnittet på 11. etage, hvor man ender, hvis man har brug for medicinsk behandling efter fødslen. 

Der gik ikke længe, før de nye forældre kunne konstatere et forhold, de fandt temmelig paradoksalt. 

- Det er da pudsigt, at når en fødsel går hensigtsmæssigt, så installeres de nybagte forældre i eget værelse med dobbeltseng og fuldstændig ro, men når den har været kompliceret, så indlægges moren og barnet på en lille stue, som skal deles med andre patienter, siger hun undrende.

Kathrine Skovsgaards mand overnattede på stuen i en lænestol. 

- Min kone var helt udmattet efter den hårde fødsel. Der var ikke nogen chance for, at jeg ville forlade hende for at tage hjem og sove, siger Kathrine Skovgaards mand, Anders Støle Fjeldberg.

Stuvet sammen som burhøns

Den nybagte mor beskriver de efterfølgende dage på sygehuset som både utrygge og opslidende. 

Med to kvinder, to babyer og to mænd på en stue, som hun anslår til at være omkring 12 kvadratmeter, var der ikke meget ro at finde.

- Vi var så mange. Vi lå stuvet sammen som burhøns, siger Kathrine Skovsgaard.

Toilet og bad delte de med en tilstødende stue, der rummede lige så mange mennesker, som deres egen. 

 - Mine nerver var fuldstændig flossede, og der var konstant uro og babygråd, siger Kathrine Skovsgaard.

Derudover oplevede parret, at personalet havde travlt og virkede stressede. 

- Det er på ingen måde en kritik af personalet, for vi kunne se, at de gjorde det bedste de kunne ud fra de forhold de måtte arbejde under, men de fløj rundt og var generelt svære at komme i kontakt med, siger Kathrine Skovsgaard.

Hun uddyber, at hun har fuld forståelse for, at der kan opstå akutte situationer, som skal prioriteres, men hun fortæller også, at hendes oplevelse var den samme på alle fem indlæggelsesdage. 

Kan ikke genkende billedet

Afdelingens chefjordemoder har svært ved at genkende det billede, Kathrine Skovsgaard maler af afdelingen. 

- Vi har gennemgået patientforløbet, og vi kan se, at der i perioden var helt normal belægning og nomering på afdelingen, siger Sandra Bang-Schnack, der er afdelingens chefjordemoder. 

Det er dog langt fra første gang, hun hører nybagte forældre kritisere, at der ikke er ordentlig plads til, at partneren kan blive hos moren og barnet. 

Derfor prøver de så vidt muligt at sørge for, at der kun bor et par pr. stue.

- I alle de tilfælde, hvor det er muligt for os, skaber vi enestuer til familierne, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Men jeg vil sige, i forhold til de rammer, vi har, så mener jeg, at det er både fagligt forsvarligt og helt ok. Jeg oplever faktisk, at der er stuer, hvor der er helt ro, og hvor man ikke kan høre babyer, der græder, siger chefjordemoderen. 

Med det sagt, lægger hun ikke skjul på, at hun glæder sig til, de kan flytte ind på det nye sygehus. 

- Det bliver kun godt med nogle nyere rammer og med enestuer til alle vores patienter, så det er helt klart, at vi ser frem til det, siger hun. 

Man siger, at forventningens glæde er den største, og det nye sygehus lader, som bekendt, vente på sig. 

Det bliver bedre

Regionsrådsformanden understreger, at kvaliteten på sundhedsvæsenet generelt er rigtig høj, men at der også er plads til forbedringer. 

- Som andre store dele af vores sundhedsvæsen er der tryk på fødsels- og barselsafsnittet. Det er noget af det, vi har fokus på, og derfor vil vi allerede næste år tilføre i omegnen af ti nye stillinger til området, siger Regionsrådsformand, Mads Duedahl (V). 

I forhold til de fysiske rammer på sygehuset er meldingen klar. 

- For at være helt ærlig, så står vi med et nedslidt sygehus, og vi skal hele tiden spørge os selv, om vi skal blive ved med at putte penge i det, når løsningen er på vej, siger han. 

Han ærgrer sig, når han hører om patienter, der har haft en dårlig oplevelse, men han vælger at se fremad. 

- Om fire år rykker vi ud på et nyt sygehus, og der bliver det rigtig godt, og det må vi glæde os over. Indtil da må vi se, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, siger Mads Duedahl (V). 

Tilbage hos Katrine Skovsgaard er der dog ikke meget tålmodighed til overs, når det kommer til at vente på det nye sygehus. 

- Vi kan ikke vente fire år. Vi kan ikke vente fire uger. Der skal ske noget nu, og det går ikke, at man bare siger, at man må gøre det så godt, man kan. Stop!, siger hun afslutningsvist. 

Kathrine Skovsgaard lavede et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer andre til at dele lignende oplevelser i tråden eller sende dem til hende på email. Historierne vil hun bruge til at skabe opmærksomhed på de problemer, hun mener, der eksisterer for de indlagte på B11 i Aalborg.